16. december 2016

Start din karriere til januar på UCH

undefined
Foto: Jeppe Bruun Sørensen og Pia Bjørndal Nielsen

Pædagogen vil være delikatesseassistent
Mekanikeren reservedelsekspedient
Handels-medhjælperen salgsassistent

På Uddannelsescenter Holstebro starter ruten mod faglært midt i januar

Jeppe Bruun Sørensen troede, han skulle vente til august. Men allerede den 16. januar begynder han på en ny uddannelse på Uddannelsescenter Holstebro. Den 25-årige mekaniker fra Holstebro starter ruten mod at blive reservedelsekspedient.

Studievejlederne på Uddannelsescenter Holstebro møder tit unge og andre, som tror, at uddannelse er noget, der begynder efter sommerferien. Også 35-årige Pia Bjørndal Nielsen er overrasket over, hun kan komme i gang så hurtigt. Den 16. januar begynder hun på et forløb, der leder frem til, at hun kan arbejde som delikatesseassistent. Pia Bjørndal Nielsen bor i Humlum og trænger til luftforandring efter en række år som pædagog.

26-årige Kathrine Offersgaard Pedersen har ingen uddannelse i forvejen. Nu begynder hun på et grundforløb, der skal gøre hende til salgsassistent. Hun har arbejdet som ufaglært i Jysk i Struer og har nu fået tilbudt en læreplads i sengetøjskoncernen.

Uddannelsescenter Holstebro begynder midt i januar en række grundforløb. De kan lede til 80 forskellige erhvervsuddannelser.
Danmark har brug for flere faglærte, siger vicedirektør Jens Knudsen fra Uddannelsescenter Holstebro. Derfor er det vigtigt, at de interesserede kan komme i gang hurtigst muligt.
Jeppe Bruun Sørensen har længe gået og tænkt over, hvad han skulle. Mekanikerfaget viste sig ikke lige at være ham. Derfor har han i flere år arbejdet som støber på Vald. Birn i Holstebro.

I starten af december tog jeg beslutningen om, at nu skulle det være med en ny uddannelse. Det er fint, at jeg kan komme i gang straks, når nu jeg har bestemt mig. I et nyt job som reservedelsekspedient kan jeg bruge min viden fra jobbet som mekaniker. Jeg kender til, hvad stumperne hedder, siger Jeppe Bruun Sørensen. Formelt set tager han handelsassistent-uddannelsen målrettet auto.

Pia Bjørndal Nielsen går i gang med grundforløbet inden for området ”Fødevarer & Ernæring” og fortsætter derefter med detailslagter på linjen delikatesseassistent. Hun ville have været ked af at vente til sommer med at begynde.
Uddannelsescenter Holstebro prøver at være fleksibel med at optage elever. Helt frem til et stykke ind i januar tages der mod nye elever.

Kontakt for mere info:
Vicedirektør Jens Knusen - jk@ucholstebro.dk / 99 122 400
Leder af studievejledning Kirsten Skov Berthelsen - ksb@ucholstebro.dk / 99 122 431