26. juni 2017

Mange muligheder

undefined
Fra venstre mod højre: Frederikke, Marza og Jeppe

Med studenterbeviset i hånden ligger verden åben
Fredag dimitterede 190 studenter fra Holstebro Handelsgymnasium. Bevæbnet med huen med det kongeblå bånd og deres eksamensbeviser ligger verden nu åben for dem.
Erfaringer fra tidligere år viser, at de går i mange forskellige retninger efter deres tre år på Holstebro handelsgymnasium. Sådan er det også i år.

Frederikke Brunsgaard Husted
Fremtiden er allerede på skinner for Frederikke. Hun har fået en elevplads i AP-pension i København, hvor hun begynder til august.
Når læretiden er overstået, vil Frederikke gerne arbejde videre inden for den finansielle sektor, fx i en bank, et forsikringsselskab eller måske som ejendomsmægler.

Jeppe Østergaard
Jeppe er på vej på højskole i Ryslinge. Derefter skal drømmen om de skrå brædder og det store lærred forfølges.
Viser skuespillerdrømmen sig svær at realisere, er backup planen at studere videre. Måske antropologi, måske i retning af undervisning. Uanset studiet får han næppe problemer med at blive optaget - med et eksamenssnit i den absolut pæne ende, står alle døre åbne.

Marza Farhad Mustafa
Marza vil allerede i år begynde at læse HA almen på CBS i København. Efter HA vil hun gerne læse en kandidat ovenpå, men hvilken ved hun endnu ikke.
Marza er ikke fremmed for universitetslivet. Som en af skolens elever på Akademiet for Talentfulde Unge har hun igennem to år fulgt et særligt tilrettelagt forløb ved siden af sin hhx-uddannelse.

 

Mere info:
Martin Baadsgaard, rektor mb@ucholstebro.dk tlf. 99 122 310