22. marts 2017

Mette er videre i Unge Forskere

undefined

Hvad er sammenhængen mellem gener og brystkræft, og kan man gøre noget for at mindske en arvelig risiko? Det er spørgsmål som disse, Mette Hallundbæk Nielsen og Ida Gransgaard fra sidste års 3.u på Holstebro Tekniske Gymnasium, undersøgte som del af deres eksamensprojekt i faget Miljø- og Bioteknologi. 

Nu er eksamensprojektet blevet udvalgt blandt de bedste naturvidenskabelige projekter på gymnasieniveau i landet. Den 21. marts vandt Mettes præsentation af projektet nemlig en finaleplads i Unge Forskere, da hun deltog i semifinalen for Region Midt i Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro.  Mette repræsenterer projektet, da Ida har taget et år i udlandet. 

Næste skridt for Mette er finalen ved Science Forum i København den 23. til 25. april, men først har Unge Forskere inviteret alle finalisterne på science boot camp, hvor de får en weekend med vejledning til at fintune deres projekter.