Studiemiljø

Et godt sammenhold

På Holstebro Tekniske Gymnasium får du rigtig gode muligheder for at være sammen med dine kammerater. Alle klasser har eget klasselokale, ligesom skolen er bygget op om rigtigt gode og lyse fællesområder, hvor man kan arbejde sammen og bruge frikvarter eller fritimer.

Selvom det faglige niveau er højt, og du kommer til at arbejde for det, er htx også meget mere end bare fag, opgaver og timer.

Elevråd

Holstebro Teknisk Gymnasium er ikke blot et lærested, det er i lige så høj grad et værested. Htx har lige stort fokus på det sociale miljø som på det faglige. Gymnasiet går derfor meget op i skolens elevråd og bestræber sig på, at elevrådet er nytænkende, repræsentativt og kompetencefyldt.

Elevrådet består af frivillige elever fra alle årgange på skolen. Elevrådet arbejder med skolens sociale miljø og kultur, hvor både sjove og faglige arrangementer skabes. De repræsenterer alle skolens elever, og er derfor også i tæt samarbejde med lærere og ledelse for at  sikre, at skolen bliver så god for eleverne som muligt. De inddrages i skolens udvikling, og er med til at forme skolens fremtid. Elevrådet arbejder ofte i små grupper, som hver især står for dele af elevrådets arbejde. Arbejdet, der bliver udført, bliver herefter samlet og debatteret i hele elevrådet. Det betyder, at elevrådet både kan fokusere på specifikke områder, samt få et bredt blik på hele skolen og dens virke. Det sikrer det bedst mulige elevråd for Holstebro Teknisk Gymnasium.

Fester og fredagscafé

Skolens festudvalg består af elever fra 2. og 3. år. De planlægger og holder de seks årlige elevfester, hvor htx’s studietorv bliver forvandlet til et svedigt dansegulv og klikken af taster på bærbare computere afløses af funky beats, heftige rytmer og lys i alverdens farver.

Htx holder nogle af de bedste fester i Holstebro. Festudvalget står også bag fredagscaféerne, hvor du ca. en gang hver anden måned kan slutte en hård uge med et spil bordfodbold og måske en kold øl. 

Fællesarrangementer og frivillig idræt

Vi arrangerer ofte fællesarrangementer for hele htx, for de enkelte årgange eller for eleverne med bestemte fag. Det kan være aktuelle arrangementer som valgmøder, besøg af videnskabsfolk eller måske en fælles biograftur. 

Vi er med i flere sportsturneringer både mod de lokale skoler og på landsplan. Måske er det derfor, man ofte kan se htx elever løbe rundt efter en bold udenfor på skolens grønne arealer, så snart vejret er godt. Derudover er der ofte turneringer i andre sportsgrene. 

Ekskursioner og studieture

Undervisningen på htx foregår ikke kun i klasselokaler og laboratorier. I løbet af htx vil du kommer på såvel intro-tur som ekskursioner med fagligt formål, og på tredje år tager alle på studietur. Derudover arrangerer eleverne selv en årlig skitur.

I 3.g. kommer klasserne på studietur til en europæisk hovedstad. Turenes program er proppet med både sociale og faglige oplevelser og erfaringer.

Aktiviteterne kan være besøg på et atomkraftværk, en eftermiddag på Seat-fabrikken eller et indblik i den nyeste fuldautomatiserede bryggeriproduktion. Det kan være rundtur til vigtige og imponerende historiske steder og bygninger, møder med lokale forskere, gymnasieelever osv. Eller hvad med en fodboldkamp mellem ærkerivalerne Real Madrid og FC Barcelona på Barcelonas hjemmebane?