Studieretninger

6 nye studieretninger fra august 2017 på htx

Holstebro Tekniske Gymnasium har fokus på teknologi og naturvidenskab. På htx arbejder du med videnskabelige tankegange og lærer samtidigt at bruge din viden i praksis. Du undersøger tingene i laboratoriet og udvikler nye løsninger på problemer i din omverden. Du får evnen til at forholde dig kritisk til viden og verden.

Som gymnasial uddannelse er htx en studentereksamen, hvor projektforløb og gruppearbejde lader dig bruge din kreativitet og dine samarbejdsevner. Det skaber fordybelse og mulighed for at tænke nyt og kreativt.

I undervisningen vil du møde mange forskellige undervisningsformer, lige fra traditionel klasseundervisning over øvelser i laboratoriet til store selvstændige projektforløb. Vi tror på, at såvel lærere som elever er de bedste til at støtte og udfordre hinanden, når vi skal lære nyt.

Du vil opleve et stærkt fællesskab. Både til hverdag i undervisningen i din klasse, på studieture og til fællesarrangementer, og når festudvalget holder fredagscafé eller htx-fest. Læs mere om studiemiljøet her.