Elevinfo - Fødevarer

Hygiejne og kontrol

På Center for fødevarer & ernæring arbejder vi med let fordærvelige fødevarer.

Det er derfor meget vigtigt, at vi har høj fokus på hygiejne og egen kontrol.

Det betyder for dig, som skal arbejde i vores bagerier, køkkener og skærestuer, at du skal overholde vores egenkontrolbeskrivelser.

I praktiklokalerne:

  • må der ikke bæres ringe
  • skal arbejdstøjet være rent, hver morgen inden du begynder på undervisningen
  • skal du bære hårnet samt reglementeret hovedbeklædning
  • skal du huske at vaske dine hænder, hver gang du har rørt ved noget, der kan overføre smitte til levnedsmidler

Alt dette plus meget mere lærer du om i hygiejneundervisningen, når du er startet på skolen.