Fødevarer - her kan du blive

Ernæringsassistent

Ernæringsassistenten arbejder især i storkøkkener på fx hospitaler, plejehjem, dag- og døgninstitutioner, men også på kostskoler og i kantiner. Mange af disse steder har beboere, patienter og klienter ingen mulighed for at lave mad selv, vælge mellem flere forskellige retter eller på anden måde ændre eller sammensætte menuen frit.

Maden laves ofte i meget store mængder, men alligevel skal kartoflerne være kogte og ikke udkogte, grøntsagerne være dampende og velsmagende, ikke udsplattede og aromaforladte. Og bøffen skal være velstegt, mør og saftspændt.

Ernæringsassistenten skal tænke på meget mere end smagen. 

Ernæringsaspektet med fedtbegrænsning, vitamin- og proteinindhold og hensyntagen til alle mulige diæter, allergier og intolerancer indgår konstant i ernæringsassistentens arbejde og planlægning.

Arbejdet omfatter ud over at fremstille og portionsanrette varme og kolde måltider også at sørge for afrydning, opvask samt rengøring af køkkenredskaber og køkken.

Læs alt om uddannelsen til ernæringsassistent - regler, niveauer m.m. på www.ug.dk

Tilmeld dig uddannelsen