Bager og Konditor

MasterClass Bager

Et forløb for bagerlærlinge med talent og skills

På UCH - i nordeuropas bedste undervisningsbageri - arbejder vi med Masterclass, hvor vores elever har mulighed for at udvikle sig fagligt, og hvor vi arbejder med fremstilling af produkter, som der måske ikke er så meget fokus på i den traditionelle bageruddannelse. 

På Masterclass i august 2021 arbejdes der med:

Moderne festkager

Du skal lave flotte og farverige kager med forskellige velsmagende bunde, cremer, kompotter og indlæg til begivenheder, hvor din kage skal være festens midtpunkt.

Vi laver demo på:

  • Bunde, cremer, kompotter og indlæg
  • Forskellige overtræk, flamberet marcipan og glaze
  • Forskellig dekoration med aribrush, marcipan, chokolade og twill

Vi har opskrifter og fremstillingsvejledninger til alle de produkter du skal fremstille på MasterClass. De gælder bunde, kompotter, indlæg og produkterne til dekoration.

Vi har en opgave til dig. Du skal lave en tegning af en kage du vil fremstille i løbet af ugen og temaet er ”Sensommer”.

Spændende brød med surdej

Her får du mulighed for at fremstille dine egne forskellige surdeje til en masse spændende og velsmagende små og store brød bagt med forskellige typer af surdeje. 

Vi laver demo på:

  • Fremstilling og opfriskning af forskellige typer af surdej
  • Forskellige metoder til dejlægning, raskning og afbagning
  • Forskellige metoder til at opslå, skære og dekorere små og brødtyper

Vi har alle opskrifterne til de surdeje og brød vi skal fremstille. Hvis du har egen opskrift du vil afprøve, er det også en mulighed. 

Tilmelding påbygningsfag:

Husk at det er bagermesteren der skal give grønt lys for tilmelding.