Der vil på dagen være informationer om, hvilke lokaler der benyttes ved indgangsdørerne på Døesvej 70.
Publikum er velkomne på dagen og til præmieoverrækkelse i auditoriet på Døesvej 70 kl. 16.00, hvor der vil være grillarrangement i Kantinen Midtpunktet efterfølgende.
Skal du/din lærling vinde årets skolemesterskab på UCH?
• Der er ingen aldersbegrænsning for deltagelse i skolemesterskaberne
• Samme dag afholdes der også skolemesterskaber for bager og gourmetslagtere
• Der er fælles afslutning og præmie ceremoni for alle fag
• Vinderen får retten til at kalde sig Skolemester 2021
• Den højst placerede elev under 25 år går videre til DMSkills der afholdes i Høng ved Kalundborg i april 2022.
Med udgangspunkt i en råvarekurv skal deltagerne fremstille én hovedret og én dessert.
Har du lyst til at være med i konkurrencen, så skynd dig at sende en mail til kokkefaglærer Mads Hald, hvor du skriver dit navn, dit lærested og kontaktoplysninger.