Praktikplads, ansøgningsfrist 21. juni

Bagerelev til Koldingfjord hotel

Vil du være bager hos os?

Duften af nybagt morgenbrød breder sig i det hyggelige hotelkøkkens bageri.

Du er i fuld gang med dagens opgaver sammen med vores dygtige bagermester Charlotte Erbe. I er stået tidligt op - arbejdsdagen begynder kl. 5.00 og slutter ved 12-tiden.

I løbet af en almindelig arbejdsdag skal der både bages brød og kager og laves chokoladelækkerier til vores kræsne gæster. De er vant til det bedste, og det får de på Hotel Koldingfjord.

Som bagerelev hos os får du en uddannelse baseret på stolte bagertraditioner, hvor alt produceres af de bedste råvarer. Du lærer tingene fra bunden, og kan i løbet af kort tid invitere dine forældre og venner på den lækreste brunch med perfekt hjemmebag. J

Uddannelsen som bager tager 3 ½ - 4 år. Vi forventer, at du har afsluttet 9. el. 10. klasse - og meget gerne grundforløbet på teknisk skole.

Hotel Koldingfjord er medlem af brancheorganisationen HORESTA og følger gældende overenskomster. Det betyder ordnede lønforhold, pension og forsikringsordninger.

Vi kunne fortælle meget mere her, men vil hellere tale med dig om jobbet - og allerhelst have dig på besøg, så du kan se det hele selv og spørge os om alt.

Det er en stor beslutning at vælge uddannelse, så du skal selvfølgelig vide, hvad du går ind til.

Ring eller send en sms til bagermester Charlotte Erbe på 51 15 62 97 og aftal et besøg med hende.

Du kan også sende en ansøgning med det samme til køkkenchef Jesper Kristensen, hr@koldingfjord.dk.

Læs meget mere om Hotel Koldingfjord på www.koldingfjord.dk.