Gå til hovedindhold

Bager & konditor

EUD | EUX

Bliv mester i søde fristelser med bageruddannelsen!

Drømmer du om at forvandle lækre råvarer til kunstværker af brød og kager? På bageruddannelsen hos UCH får du ikke kun mulighed for at udnytte din kreativitet og sans for gode råvarer. Du lærer også, hvordan bagerfaget kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid f.eks. ved brug af plantebaseret ingredienser.

Med topmoderne bagerier og innovative tilgange vil du lære traditionelle bagemetoder, der vil gøre dig til en mester i at kreere bager- og konditorprodukter i høj kvalitet.

Træd ind i en verden, hvor du kan udfordre dine evner og opnå en ekspertise. Vi giver dig mulighed for at skabe velsmagende, innovative kager og brød, som dine fremtidige kunder vil elske!

Du kan tage bageruddannelsen som en EUD, EUX eller med Ny Mesterlære. Med EUX kombinerer du erhvervsuddannelsen med en gymnasial eksamen. Det betyder, at du har de samme muligheder for at læse videre som dem, der har en gymnasial eksamen. 

Bagværker (3 år):
Som bagværker lærer du at fremstille de almindelige og traditionelle brødtyper. Du lærer også at assistere ved arbejdet med rullede deje.

Du kan blive bagværker på UCH.

Håndværksbager (4,5 år):
Som bager lærer du om råvarer, dejproduktion og brødfremstilling. Du får desuden undervisning i kageproduktion og rullede deje.

Du kan blive bager på UCH.

Konditor (4,5 år):
Som konditor lærer du bl.a. om desserter, is og marcipan. Du lærer også at fremstille dekorationer og figurer i bagværk og konditori.

På UCH kan du ikke tage specialet Konditor, men du kan tage de 3 år som bagværker, og derefter kan UCH vejlede dig til, hvordan du kan tage din konditor uddannelse.

Afhængig af hvornår du starter på dit forløb, samt hvorvidt du går på EUX eller EUD, vil fagene ændre sig.

Uanset om du vælger EUD eller EUX vil de første år bestå af følgende fag:

Grundforløb 1

  • Dansk C
  • Engelsk C
  • Samfundsfag C

Grundforløb 2: 

  • Matematik C
  • Kemi C
  • Fysik C

Vælger du EUD vil du efterfølgende udelukkende have fagspecifikke fag sammen med EUX-elever. Du lærer bl.a. om:

  • Brødproduktion
  • Dessertproduktion
  • Flødekager og lagkager
  • Rullede deje
  • Rørte kager
  • Piskede masser

Vælger du at tage en EUX vil du få forskellige fag afhængigt af hvor langt du er med hovedforløbene (HF).

  • Dansk A – HF1, HF2 og HF3.
  • Engelsk B – HF1, H2 og HF3
  • Matematik B – HF1 og HF2
  • Fysik B – HF1 og HF2
  • Kemi B – HF1 og HF2
  • Teknologi C – HF1
  • Teknikfag B – HF2 og HF3
  • Matematik A eller Samfundsfag B – HF3

Erhvervsområdeprojekt (EUX)

På de tre hovedforløb vil du ligeledes skulle igennem et erhvervsområdeprojekt. På HF1 bliver projektet kombineret med kemi B og et erhvervsfag og afsluttes med en mundtlig fremlæggelse. På HF2 kombineres et gymnasiefag med et erhvervsfaglig og afsluttes med en rapport. Sidste projekt på HF3 tager udgangspunkt i 2 af dine fag, hvoraf mindst et fag skal være på B-niveau og mindst et fag skal være et erhvervsfag som afsluttes med en rapport og en mundtlig eksamen.

Med Ny mesterlære kan du skifte hele eller dele af grundforløbets 2. del ud med praktisk oplæring i en virksomhed. Op til hele det første år af din uddannelse kan foregå hos en mester eller i en virksomhed.

Der er ikke nogen adgangskrav for at starte som elev i Ny mesterlære. Når du starter som Ny Mesterlære, behøver du ikke at indfri adgangskravene fra grundskolen til erhvervsskolen som ved en EUD. Så snart der er indgået en uddannelsesaftale mellem virksomhed og dig om Ny Mesterlære, er du i gang med sin uddannelse og er garanteret efterfølgende plads på hovedforløbet.

Læs mere om Ny mesterlære her.

Der er mangel på faglærte nu og i fremtiden, og din arbejdskraft og kompetencer er attraktive for din fremtidige arbejdsplads!

Bekymringer om muligheden for at få en læreplads har stor betydning i forbindelse med uddannelsesvalg – det forstår vi godt! Vælger du en uddannelse med lærepladsgaranti, bliver du sikret at få en læreplads.

Læs mere om lærepladsgaranti og kravene her.

På UCH tilbyder vi to påbygningforløb som bagerlærling – Masterclass og TalentCamp. Du har mulighed for at opnå mål, der ligger udover din almindelige skoleundervisning.

Forløbet er tiltænkt lærlingen, som bl.a. har et ønske om:

  • at få en mulighed for at afprøve og dygtiggøre sig til bagværkerprøve eller svendeprøve.
  • få masser af nye ideer og inspiration af klassekammerater og lærer

Tidligere forløb har haft temaer som “vinter”, “chokolade” og “food to go”.

Læs mere og tilmeld dig her til Masterclass eller Talentcamp.

 

 

EUD

EUD er en praktisk uddannelse, og når du er færdig, er du faglært og har kompetencer inden for dit fagområde. Med en EUD kan du komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Du har derudover også mulighed for videreuddannelse. Hvis du vil lære noget nyt, komme i dybden med dit fag og få praktisk erfaring, så er en EUD måske noget for dig!

Varighed: 4,5 år

Grundforløb 1, 20 uger

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du starte med 20 uger på Grundforløb 1.

Grundforløb 2, 20 uger

Har du taget grundforløb 1, er ufaglært eller har en anden uddannelse, skal du starte på grundforløb 2. Grundforløb 2 afsluttes med en prøve.

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Hovedforløb på UCH, 4 uger

Du kan tage hovedforløbet på UCH. Du vil få besked i din E-boks, når du skal på skole.

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Hovedforløb på UCH, 4 uger

Du kan tage hovedforløbet på UCH. Du vil få besked i din E-boks, når du skal på skole.

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Hovedforløb på UCH, 4 uger

Du kan tage hovedforløbet på UCH. Du vil få besked i din E-boks, når du skal på skole.

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Hovedforløb på UCH, 4 uger

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Hovedforløb på UCH, 3 uger

Du kan tage hovedforløbet på UCH. Du vil få besked i din E-boks, når du skal på skole.

Anden skole, 2 uger

Vælger du specialet konditor, skal du tage sidste hovedforløb på en anden skole. Konditor specialets sidste hovedforløb tager 5 uger.

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Grundforløb 1 og 2

Oplæring i virksomhed

Hovedforløb på UCH

Anden skole

EUX

EUX er en retning, hvor du både kan lære et praktisk erhverv og tage en gymnasial eksamen. Det tager 5 år og starter med en grundlæggende erhvervsuddannelse. Når du afslutter din sidste eksamen, har du både en erhvervsuddannelse og en gymnasial eksamen. Du har derfor også flere muligheder for videreuddannelse. Så hvis du gerne vil have en praktisk uddannelse kombineret med gymnasiet, så er EUX en god mulighed for dig!

Varighed: 5 år

Grundforløb 1, 20 uger

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du starte med 20 uger på Grundforløb 1.

Grundforløb 2, 20 uger

Har du taget grundforløb 1, er ufaglært eller har en anden uddannelse, skal du starte på grundforløb 2. Grundforløb 2 afsluttes med en prøve.

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Hovedforløb på UCH, 18 uger

Du kan tage hovedforløbet på UCH. Du vil få besked i din E-boks, når du skal på skole. EUX gymnasiefagene er spredt ud over alle dine skoleforløb og fylder 2-3 dage i ugen.

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Hovedforløb på UCH, 18 uger

Du kan tage hovedforløbet på UCH. Du vil få besked i din E-boks, når du skal på skole. EUX gymnasiefagene er spredt ud over alle dine skoleforløb og fylder 2-3 dage i ugen.

Vælger du specialet konditor, skal du tage hovedforløbet på en anden skole.

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Hovedforløb på UCH,18 uger

Du kan tage hovedforløbet på UCH. Du vil få besked i din E-boks, når du skal på skole. EUX gymnasiefagene er spredt ud over alle dine skoleforløb og fylder 2-3 dage i ugen.Vælger du specialet konditor, skal du tage hovedforløbet på en anden skole.

Oplæring i virksomhed

I denne periode er du på din læreplads.

Hovedforløb på UCH, 3 uger

Du kan tage hovedforløbet på UCH. Du vil få besked i din E-boks, når du skal på skole. Sidste hovedforløb inkludere din svendeprøve.

Anden skole, 2 uger

Vælger du specialet konditor, skal du tage sidste hovedforløb på en anden skole. Konditor specialets sidste hovedforløb tager 5 uger.

Grundforløb 1 og 2

Oplæring i virksomhed

EUX hovedforløb

Hovedforløb på UCH

Anden skole

Topmoderne bagerier

På UCH har vi nordeuropas bedste bageri til undervisningsbrug og vedligeholder og opdaterer løbende med udstyr. 

Vi har netop afsluttet en gennemgribende ombygning, så vi sikrer, at vore lærlinge får den bedste uddannelse, men også at bagermestre og svende kommer på efteruddannelse i et bageri, som har et opdateret og topmoderne udstyr. 

I forbindelse med den seneste renovering er der tænkt meget over produktionsoptimering med LEAN principper i bagerierne. 

Vi har f.eks.: 

  • Chokolade tempereringsudstyr 
  • Cool Rising anlæg 
  • Røremaskiner og æltekar 
  • Mobile komfurer og piskeborde 
  • Halvautomatiske rulleborde 

Alle vores bagerier lever op til de nyeste standarder fra fødevarekontrollen og helt unikke lagersystemer 

Du er altid velkommen til at komme forbi i bageriet – men ring lige i forvejen, så vi har tid til dig/jer. 

På UCH vægter vi selvfølgelig høj faglighed, men det er især også vigtigt, at vores elever har det godt gennem deres uddannelse.

På vores grundforløb vil du lære dine klassekammerater at kende gennem fællesprojekter. Bagerelever kan komme fra mange forskellige steder i livet, men fælles er interessen for faget. Dette har en effekt på stemningen ude i værkstederne, og der er altid en summen af liv, når man bevæger sig rundt i afdelingen.

Vores elever kommer både direkte fra folkeskolen imens andre har taget gymnasiet, haft sabbatår eller arbejdet ufaglært i nogle år. Uanset hvor du kommer fra, er der plads til dig!

UCH tilbyder også skoleophold, hvis du bor langt væk. UCH Kollegiet er et tilbud til dig, der ikke har mulighed for at tage hjem hver dag efter undervisning. Vi giver mulighed for at bo i trygge omgivelser og have en god og indholdsrig fritid.

Vi har på UCH Kollegiet plads til 160 personer og du finder skolehjemmets kontor på Nørre Boulevard 21 – Telefon 99 122 290.

Læs mere om UCH Kollegiet her.

Vi har mulighed for at tilbyde et 2-ugers praktikophold i Valencia i Spanien. Praktikopholdet er med ophold på sprogskole, hvor du lærer spansk og spansk kultur og kommer i virksomhedspraktik i køkkenet på et hotel, eller i en restaurant eller i et bageri/konditori.

Projekterne evalueres og du vil gennem en samtale med studievejlederen og kontaktlærer træffe det endelige valg af uddannelse.

Læs mere om praktik i udlandet her.

Bager- og Konditoruddannelsen foregår hos UCH Fødevarer.

Adresse: Døesvej 70, 7500 Holstebro

Jobmuligheder

Dine jobmuligheder afhænger af, hvilket speciale du vælger. Du vil typisk komme til at arbejde i bagerbutik eller ved en bager i et supermarked, men der er også mulighed for job hos restauranter og traditionelle konditorier. 

Derudover giver Bager- og Konditoruddannelsen mulighed for at starte selvstændig virksomhed. 

Videreuddannelse

Efter endt uddannelse har du mulighed for at videreuddanne dig. Som bager og konditor har du adgang til flere videregående uddannelser.

Få overblikket over alle uddannelserne her.

Efteruddannelse

På UCH har vi en række af efteruddannelsesmuligheder. Blandt andet:

  • Langtidshævet brød
  • Fuldkorn
  • Allergi og diætbrød
  • Økologi
  • Chokolade inspiration

Læs mere om vores efteruddannelser her.

Du kan starte på bageruddannelsen to gange om året – januar og august.

Du skal søge om optagelse via optagelse.dk

Du har adgang til en erhvervsuddannelse, hvis du har:

  • Et afgangsbevis fra 9. eller 10. klasse med min. karakteren 2 i Dansk og Matematik
  • En uddannelsesaftale
  • Eksamensbevis fra en anden ungdomsuddannelse med min. karakteren 2 i Dansk og Matematik

Opfylder du ikke disse krav har du mulighed for at komme til en samtale og en eventuel prøve – læs mere om prøven her

Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse – eller du begynder inden 1. september to år efter, at du er gået ud af skolen – skal du normalt begynde på grundforløbets 1. del. Du kan optages på grundforløbs 1. del, hvis du har bestået dansk og matematik med et gennemsnit på 2 samt er erklæret uddannelsesparat.

Ansøgningsfristen er den 1. marts.

Få et overblik over vores muligheder på grundforløb 1

Du kan starte direkte på grundforløbets 2. del, hvis du er under 25 år og er gået ud af 9. eller 10. klasse for mere end to år siden

Du kan søge ind til uddannelsesstart i januar eller august hele året.

Læs mere om grundforløb 2

Du har også mulighed for at starte i Ny Mesterlære.

Er du over 25 år skal du have foretaget en realkompetencevurdering (RKV), for at bliver afklaret om hvor meget merit du kan få.

Kontakt en studievejleder for at få mere information om, hvordan din realkompetencevurdering skal foregå.

Typisk vil du skulle starte på grundforløbets 2. del.

Du kan søge ind til uddannelsesstart i januar eller august.

Læs mere om erhvervsuddannelser til voksne

Du har også mulighed for at starte i Ny Mesterlære.

Kontakt os her!

Elisa Højen Dohn

Studievejleder

Fødevarer, Chauffør & Lager


Tlf: 99 122 437

Mail: ehd@ucholstebro.dk

Mie Hounsgaard Mikkelsen

Uddannelseskonsulent

Fødevarer


Tlf: 99 122 412

Mail: MIM@ucholstebro.dk

Generel info

Mangler du sparring eller rådgivning i forhold til dit valg af en erhvervsuddannelse og vejen derhen?

Vores studievejledere sidder klar til at hjælpe dig på vej mod at vælge en uddannelse, der interesserer dig.

Du kan også booke et besøg, hvor du vil få muligheden for at blive vist rundt på skolen og møde nogle af vores lærere og elever.

Gå til studievejledning

Du kan på lærepladsen.dk se hvilke virksomheder, der søger en lærling eller elev.

På en række af uddannelser på UCH er der lærepladsgaranti, så du er sikret et kunne få en læreplads under din uddannelse.

læs mere om lærepladsgaranti

Når du er fyldt 18 år, kan du få SU – både stipendium og lån. Du skal søge i det kvartal, hvor du fylder 18 år og får støtten fra starten af det nye kvartal.

Læs mere om SU på su.dk – her kan du også få oplysninger om hvad du eventuelt må tjene ved siden af SU.

Når du får en uddannelsesaftale med en læreplads, så overgår du til lærlingeløn.
Læs mere om lærlingeløn.

I forbindelse med din start på Uddannelsescenter Holstebro, har du mulighed for at søge om befordringstilskud til den daglige transport med kollektiv trafik mellem hjem og skole.

Du kan finde yderligere oplysninger om transportgodtgørelse på ungdomskort.dk.

På Uddannelsescenter Holstebro kan du søge om Specialpædagogisk støtte under hele uddannelsen – også hvis du er i praktik i en virksomhed.

Specialpædagogisk støtte (SPS) er en støtteordning, der skal sikre, at du som elev med en fysisk eller psykisk udfordringer kan gennemføre en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse på lige fod med andre.

Du kan søge støtte, hvis du har udfordringer som fx:

  • Læse-/skrivevanskeligheder
  • Bevægevanskeligheder
  • Er blind eller svagsynet
  • Er døv eller hørehæmmet
  • Psykiske funktionsnedsættelser og udviklingsforstyrrelser

Læs mere om socialpædagogisk støtte

UCH tilrettelægger EUD og EUX-uddannelserne ud fra gældende lovgivning og regler for lov om gennemsigtighed og åbenhed om uddannelser.

Læs mere om regler, strategier og planer her.