Onsdag den 7. februar deltog 36 virksomheder i job-speed-dating hos UCH Business.
Fra UCH Business var der op mod 100 elever, som stod på spring til en uddannelse inden for kontor, handel og butik.
Virksomhederne repræsenterede vidt forskellige arbejdspladser som Holstebro Kommune, Bestseller, JYSK, ALDI, ATP og GASA. Fælles for dem er, at de er klar til at ansætte elever i den kommende tid, og eleverne fra UCH Business er eftertragtede medarbejdere i virksomhedernes plan for rekruttering.
For eleverne på UCH Business gav Job-speed-dating mulighed for dels at få erfaringer med at komme i dialog med virksomheder, og dels fik de en chance for at præsentere sig selv, og tage første skridt mod en elevplads. I den kommende tid vil det så vise sig, om den første flirt bliver til et mere fast forhold. I alt gennemførte eleverne omkring 400 samtaler på 4 timer.
Uddannelsesleder Jette Stefansen fra UCH Business er glad for, at så mange virksomheder deltog i arrangementet. Det er et godt signal til eleverne om, at de har valgt en uddannelse med mange muligheder, og at der er brug for dem i fremtiden. Job-speed-dating er blot et af flere tiltag som UCH Business gør, for at styrke dialogen med virksomhederne i arbejdet for at få flere unge til at vælge en vej inden for kontor, handel og butik.
Mere info:
Jette Stefansen, uddannelsesleder UCH Business, js@ucholstebro.dk 99 122 332
René Tolderlund Jacobsen, pædagogisk projektleder rtj@ucholstebro.dk 99 122 676