15. juni 2021

De første digitale handelsassistenter fra UCH

undefined

De første 3 digitale handelselever er i dag til eksamen på UCH og det gået stærkt med uddannelsen de sidste par år – i dag er der 15 elever på hovedforløbet.

Det har været to spændende år på UCH og vi har været med fra den spæde start med specialet digital handel fortæller de tre elever, Lucas Brødbæk, Andreas Berthelsen og Mathias Thulstrup. Det har virkelig flyttet sig og vi får suppleret undervisningen med spændende input med gæsteundervisere fra lokale virksomheder. Holstebro området har virkelig fat i den digitale verden med mange virksomheder der specialiserer sig på feltet.

Den første ved eksamensbordet er Lukas Brødbæk, der også var den første EUX student, der for 2 år siden hejste flaget, efter at have fået EUXhuen på og allerede havde lærepladsen på plads hos cykler.dk i Lemvig. I dag er det den afsluttende fagprøve på digital handel der skal præsenteres. Jeg er så tilfreds med den opgave jeg fik afleveret og meget tilfreds med resultatet, fortæller Lucas, der fortsætter hos cykler.dk.

Den næste er Andreas Berthelsen, der netop har landet job efter læretiden hos JBS som Web Country Manager. Andreas har været på en uddannelsesrejse inden han nu står med et uddannelsesbevis som digital handelsassistent. En titel der måske skal opdateres 😊

Efter HHX blev sabbatår brugt på at være skiguide, herefter en tur til Aalborg, hvor han brugte 3,5 år på at læse en professionsbachelor i International Handel og markedsføring. Arbejdet 3 år ved Carlsberg, men det var ikke lige det der skulle bruges fleres år på, interessen var mere den digitale verden og der blev søgt forskellige muligheder, men der blev ikke landet nogen aftale. Jeg manglede erfaring fortæller Andreas og tog et skridt ned af uddannelsesstigen til en erhvervsuddannelse, som nu betyder, at jeg netop har lavet en aftale med JBS om at fortætte i virksomheden. Om jeg er tilfreds med uddannelsen og mit eksamensresultat – det kan ikke blive bedre, siger Andreas og smiler.

Mathias er den sidste der skal op i dag. For to uger siden lavede jeg aftale om at fortsætte hos Munk Store, hvor jeg får ansvar for webshoppen, fortæller Mathias og da jeg startede for to år siden, var vi to på webdelen - nu er vi 6 personer. Det var egentlig meningen at der skulle have været to sabbatår efter at jeg blev HHX student, men de trak i mig fra butikken, fortæller Mathias og det har jeg så absolut ikke fortrudt. Det er virkelig en spændende verden og den forandrer sig hele tiden.

Jeg startede uddannelsen i Århus men flyttede til Holstebro da muligheden kom og det er jeg super glad for. Den uddannelse her kan noget og jeg kan kun anbefale den til andre, der gerne vil arbejde med digital handel – der er fremtid i digital handel.

Nu bliver næste step for mig en lederuddannelse, men det kan jeg måske også tage på UCH, spørger Mathias. Selvfølgelig 13 dage med Den grundlæggende lederuddannelse med en praktisk tilgange og mulighed for netværksdannelse, det er lige det jeg har brug for, mener Mathias.

undefined
Lukas Brødbæk 

undefined
Andreas Berthelsen

undefined
Mathias Thulstrup

Mere info:
Uddannelsesleder Rene Tolderlund Jacobsen 99 122 676, rtj@ucholstebro.dk

Er du også interesseret i digital handel?