Fra højre: Isabella Cundell Afreedi, Josephine Kofoed Clausen og Jette Stefansen, uddannelseschef Business UCH
Traditionen tro blev flaget hejst foran Business UCH af årets første EUX Business studenter. Studieåret er slut og huen er på hovedet og nu venter næste step. For mange er det en læreplads og af de 37 EUX Business studenter der bliver færdige nu har de 9 uddannelsesaftalen på plads og 17 er praktikpladssøgende. De resterende skal enten have sabbatår eller går i gang med videre uddannelse.
Da Josephine gik i gang med sin EUX Business var det med målet at blive lægesekretær. Det har ændret sig undervejs, så hun nu søger ind på sygeplejeskolen for at læse til sygeplejerske. Isabella er ikke helt afklaret med næste step endnu, men overvejer at læse videre.
Vi ønsker stort tillykke til alle de erhvervsfaglige studenter – EUX Business.
Josephines søn Villads skulle lige selv prøve huen inden den kom på mor.
Mere info:
Jette Stefansen, uddannelseschef Business UCH, js@ucholstebro.dk, 99 122 332