EUX Business student Lukas Brødbæk hejser flaget sammen med pædagogisk procesleder Rene Tolderlund Jacobsen
Så gik flaget til tops på Business UCH og det betyder, at de første EUX Business studenter er blevet færdige.
Årets første blev Lucas Brødbæk, der spændt kom ud fra eksamenslokalet og fik huen på. Der er fart over feltet for Lucas. Hans familie bor i USA, men han har valgt at ville have en dansk uddannelse, så han har boet i Danmark og taget sin uddannelse og starter allerede på mandag som elev hos Cykler.dk i Lemvig. Der bliver ikke meget tid til fejring af studenterhuen, men han har lige weekenden inden han står klar mandag morgen.
Farmor sætter huen på Lucas
Egentlig var de to, der blev færdige på samme tid, men Ivalu Bjerge mangler lige den sidste eksamen. Hun spiller på det grønlandske håndboldlandshold og skulle deltage i NORCA mesterskaber i Mexico på lige præcis det tidspunkt, hvor hun skulle have været til en af de sidste eksaminer. På UCH prioriterer vi meget, at det skal være muligt, at tage sin uddannelse samtidig med at dyrke sport på højt plan, så der er planlagt en eksamen sidst i august.
De første to der forlod eksamenslokalet. Ivalu Bjerge og Lucas Brødbæk.
Mere info:
Jette Stefansen, afdelingsleder Business js@ucholstebro.dk tlf. 99 122 332