Et nyt forsøg vil hjælpe virksomheder med at tiltrække elever fra hele landet.
Forsøget betyder dermed også, at unge får en større rækkevidde, når de søger læreplads. I dag kan unge på erhvervsuddannelserne kun bo på skolehjem, mens de er på skoleophold. Når de er ude på deres læreplads, skal de bo hjemme eller for sig selv. Forsøget betyder som noget helt nyt, at eleverne kan bo på skolehjem, både når de er på skole, men også når de er på deres læreplads.
Mange virksomheder mangler lærlinge og elever.
Det kan på sigt give problemer med at fastholde arbejdspladser i tyndtbefolkede områder. Derfor har Undervisningsministeriet søsat et treårigt forsøg, der skal hjælpe virksomheder i tyndtbefolkede områder med at skaffe flere lærlinge. Tilbuddet gælder unge, der er i gang med alle typer erhvervsuddannelser – også selvom den pågældende uddannelse ikke udbydes på den lokale erhvervsskole.
For mange unge har det hidtil været en bremseklods at søge lærepladser langt væk hjemmefra. Udsigten til at sidde på et lejet værelse alene i en ny by, har ikke været tillokkende.
For at bo på skolehjem i sin praktiktid skal man leve op til de retningslinjer, der også gælder for at bo på skolehjem i skoleperioderne. Retningslinjerne handler blandt andet om afstand mellem hjem og læreplads.
Skolerne i projektet er:
Forsøget er gået i gang og varer de kommende tre år.
Mere info:
Kent Wanberg Hansen, skolehjemsleder på UCH - kwh@ucholstebro.dk - 99 122 290