20. januar 2020

Danmarks bedste fra UCH

undefined
Utrolig flotte præstationer til årets DM i Skills 2020. 6 deltagere fra UCH var med og repræsenterede 5 fag.

To af dem gik derfra som danmarksmester og andre to med 2. pladser. De var alle oppe mod landets dygtigste elever i tekniske øvelser på højt niveau og blev til sidst kåret som Danmarks bedste elever.

Det kræver skills at tage en erhvervsuddannelse, og det er vores UCH elever beviser på!

En præstation vi på UCH er meget stolte af, men som ikke kan lade sig gøre, hvis ikke der er et samarbejde mellem elev, mester og skole. Eleven skal have evnerne og ikke mindst motivationen, faglæreren skal coache og få det bedste frem i eleven og mester skal være villig til at der skal bruges træningstid, siger en stolt direktør Ann Østergaard.

Statsminister Mette Frederiksen lykønskede lørdag vinderne fra de 45 deltagende fag og holdt tale for de i alt 260 deltagere.

Man kan ikke noget med sine hænder, hvis ikke man har et fantastisk hoved, og det har I, sagde hun blandt andet.

 

Bager - danmarksmester 2020 - igen

undefined
Danmarksmester 2020 blev Linda Katrine Holst Kjeldsen fra Hvide Sande Bageri. Linda forsvarede sin titel fra 2019 og er nu dobbelt danmarksmester i bagerfaget.
Udover danmarksmestertitlen uddeler branchen guld, sølv og bronze og her løb de to UCH deltager med både guld og sølvmedaljen.

Til venstre Linda med guldmedaljen og danmarksmestertitlen - Linda er en fantastisk ambassadør for bagerfaget og Fagbevægelsens hovedorganisation har lagt en video på facebook med Linda - kig med her

Yderst til højre Karen Skogemann fra Lagkagehuset, der fik en flot 2. plads/sølvmedalje.

I midten træner, faglærer og coach Lars Jacobsen. Lars ser potentialet i de enkelte elever og forstår at coache eleverne til fantastiske præstationer - altid i samarbejde med elevens bagermester. 10 års erfaring med SkillsDK og med helt fra start er Lars bagerfagets grand old man i skillskonkurrencer. På UCH er vi glade for at kunne tilbyde vores elever undervisning af en af de helt store bagerfaglærekapaciteter i danmark. 

Personvognsmekaniker - danmarksmester 2020

undefined
Danmarksmester 2020 blev Casper Østergaard fra Nyholm Auto i Ulfborg. 

Starten på konkurrencen for Casper var strømsvigt på standen, men det slog ikke den dygtige mekanikerelev ud af kurs og han arbejdede sig stille og roligt frem til at han lørdag eftermiddag blev kaldt på scenen for at modtage prisen som danmarks bedste personvognsmekaniker 2020. Nyholm Auto havde lukket værkstedet de dage konkurrencen stod på og var alle mand rejst til København for at heppe på Casper. Det var da også en stolt mester, der efter håndtryk fra statsminister Mette Frederiksen kunne ønske Casper tillykke med titlen.

Bygningsmaler - 2. plads og videre til nordisk mesterskab

undefined
En flot 2. plads fik Signe Margard Jessen fra Malerfirmaet Bonde & Mogensen ApS. Det betyder, at Signe skal repræsentere danmark til de nordiske mesterskaber i Oslo til efteråret.

Gastronom og Gourmetslager

undefined
Viktor Videbæk fra Vestergades slagter, Holstebro
sammen med slagterfaglærer Claus Juncker fik en fantastisk oplevelse ved at være med i konkurrencen.

undefined
Det samme gjorde Jesper Vind Madsen fra Anlægspavillonen Holstebro. Flotte præstationer der desværre ikke rakte til en podieplads denne gang.