02. maj 2022

Danmarksmester bager 2022

Danmarks bedste lærlinge fra UCH

7 lærlinge fra UCH har deltaget i DM i Skills 2022 - bare det at deltage betyder, at de ligger helt i toppen af de bedste lærlinge i hele landet.

Kæmpe stort tillykke til alle deltagere, der alle har ydet deres ypperste og leveret nogle rigtig flotte resultater til mesterskabet og præsenteret UCH på bedste vis.

Fra UCH deltog lærlinge fra fagene: BAGER, GOURMETSLAGTER, BYGNINGSMALER, TØMRER, VEJGODSTRANSPORT/CHAUFFØR OG PERSONVOGNSMEKANIKER 

BAGER - DANMARKS BEDSTE 2022

undefined
Danmarks bedste 2022 og guld til Julie V. S. Kirkegård fra Bageriet Løgten og Hornslet, Skødstrup

undefined
Sølvmedaljen gik også til en UCH elev - Nicolai Brøndum fra Brøndums, Herning

Der var utrolig tæt løb, men det blev Julie der præsterede bedst på dagen og dermed vandt titlen som Danmarks bedste 2022. En helt særlig præstation da hun for 5 uger siden ikke vidste, at hun skulle deltage, men da en deltager sprang fra konkurrencen. Stort tillykke til begge med super flotte resultater.

Bagerteamet på UCH kan noget helt særligt - det er fjerde år i træk, at der er podieplads til bagerelever fra UCH og der er mange skoler der dyster om pladserne, men på UCH trænes der efter aftale med den enkelte elev og mester, så mulighederne er mange.

Miljøprisen gik til bygningsmaler fra UCH


undefined
Årets miljøpris for bygningsmalere gik til Charlotte Hyldal Kirkeby fra Lægårds Malerfirma, Holstebro. 

En flot tredjeplads og årets miljøpris, som uddeles af BFA Bygge & Anlæg gik til Charlotte, der leverede et rigtig flot stykke arbejde.

Flot præstation ved personvognsmekaniker

undefined
Koncentration fra Henrik Bargisen fra Hedegaard Biler, Herning

Der var styr på værktøjet og teknikkerne hos Henrik og der blev arbejdet dybt koncentreret med opgaverne.

Tæt løb - Gourmetslagter

undefined
Thomas Risgaard fra Superbrugsen, Give

Der var tæt løb og det var de små detaljer der gjorde udfaldet hos gourmetslagterne, men Thomas leverede en flot præstation. 

Generelt SUPER FLOTTE resultater

Alle har ydet sit absolut bedste og bare det at stå imod nervepresset fra publikum og dommere har givet alle deltagere en robusthed og erfaring, som de kan bruge i deres videre arbejde.

Vi er på UCH pavestolte af jer alle

Flot arbejde ved tømrerstanden

undefined
Frederik Vejlgaard Kobberholm fra SHS Byg A/S, Gudum, Lemvig

Frederik leverede nogle flotte produkter og viste sine skills blandt de bedste, men det gav desværre ikke en podieplads.

Vejgodstransport/chauffær

Amar Hajic fra Vestjyllands Andel - mere info på vej.

Vil du også igang med en erhvervsuddannelse?

Resultaterne ved DM i Skills er et synligt bevis for, at hvis du vil noget med dit fag, så kan vi på UCH hjælpe dig rigtig langt.