Brobygning 9. og 10. klasse

Chauffør og lager EUD

Når du vælger brobygning i ”Transport & Logistik” på Bastrupgaardvej, får du et indblik i både chaufførens og lager- og logistikoperatørens arbejde.

Lager- og logistikoperatør

Du skal prøve nogle af de praktiske opgaver, som en lager- og logistikoperatør arbejder med. Du får forklaret principperne omkring opbygning af en lagerreol og forklaret, hvad der er fremtidens lagerarbejde. Varerne skal pakkes og gøres klar til forsendelse. Til det praktiske arbejde skal du bruge forskellige emballeringsmaskiner, og du kan konkurrere med dine kammerater om, hvem der kan lave den flotteste, mest lige og ”professionelle” indpakning.
Dine evner til at føre en truck skal naturligvis også afprøves. Her stiller vi forskellige baner op. Gennem hele forløbet får du et indblik i, hvad det vil sige at arbejde på et lager, hvad det kræver, og hvad det indeholder.

Chauffør

Du får også indblik i arbejdet som chauffør. Er forholdene til det, kommer du til at køre en lastbil med gods på en lukket øvelsesbane. Hvis vi har en kranbil ledig på dagen, så vil der være mulighed for at prøve at betjene den. Måske har du talent for at køre vores køretøjer, så du får smag for mere.

 Praktisk information:

Adresse Kantinen, Transport & Logistik UCH, Bastrupgårdvej 5, Holstebro
Mødetid Mandag - tirsdag kl. 8.00 - 14.00 eller onsdag - torsdag kl. 8.00 - 14.00, fredag kl. 8.00 - 12.30
Transport Bybus nr. 5 - se mere på www.midttrafik.dk
Sygdom  I tilfælde af sygdom skal du give besked på telefon 99 122 525 senest kl. 8.00. Din hjemskole orienteres om evt. fravær
Kantine Du kan spise din medbragte mad i kantinen eller købe mad i vores kantine
Påklædning Tag noget praktisk tøj på, som må blive beskidt. Sikkerhedssko udlånes og skal bruges, da du ellers ikke kan/må være i værkstedet.

 Tilmelding til et brobygningsforløb foregår via din UU-vejleder.