Fagretning, grundforløbets 1. del

Bil, chauffør og lager

Til dig der gerne vil være personvognsmekaniker, chaufføreller lageroperatør.

På grundforløbets 1. del arbejder i med projekt ”Byg dit eget køretøj”.

Billedet er fra et tidligere forløb, hvor der er bygget en el-bil.

Køretøjet samles af aluminiumsprofiler og reservedele fra vores lager af brugte dele. Lageret opbygger vi selv af dele som vi afmontere fra ophuggerbiler. Der vil være forskellige ekstra projekter omkring bilen. 

Introforløb

Du får introduktion til de uddannelser, der er indeholdt i fagretningen, og hvordan man typisk arbejder inden for området. Du får også kendskab til værkstedets indretning, lærer om korrekte arbejdsstillinger, sikkerhed og miljøkrav. Introforløbet afsluttes med en samtale, hvor dit endelige valg af fagretning besluttes.

Mekaniske og elektriske dele

Du skal arbejde med styretøj, bremser, lys og lygter samt forskellige elektriske komponenter –som kan bruges både som mekaniker, lager og chauffør. Dette foregår i praktik og med relevant teori. Du begynder at få kendskab til og erfaring med værkstedet og værkstedskulturen, hvor arbejdsstillinger, miljøkrav og samarbejdsrelationer er vigtige. 

Design og konstruktion

Du vil lære om innovation ved at designe jeres eget køretøj. Du lærer forskellige udviklingsteknikker, hvor du og dit hold skal samarbejde om designet. I skal dokumentere og begrunde jeres beregninger og valg, redegøre for arbejdsprocessen m.m.  

Banekørsel og evaluering

Når køretøjet er færdigt, skal det prøvekøres. Du skal være med til at lave en testbane, hvor køretøjerne afprøves, vi laver en lille konkurrence for, at se hvilket køretøj der er hurtigst, mest holdbart eller mest økonomisk/miljøvenligt. Projektet evalueres og du vil gennem en samtale med studievejlederen træffe dit endelige valg af uddannelse. 

Praktikuge

Der vil på forløbet være mulighed for, at komme i praktik i en virksomhed.

På grundforløbets 1. del møder du fagene:

  • Erhvervsintroduktion
  • Dansk E eller C-niveau
  • Engelsk E eller C-niveau
  • Arbejdspladskultur
  • Praktikpladssøgning
  • Samfund og sundhed
  • Arbejdsplanlægning og samarbejde
  • Faglig dokumentation
  • Faglig kommunikation
  • Innovation
  • Metodelære
  • Valgfag

Alle fag består af såvel teori som praksis.
Der er eksamen i enten Dansk eller Engelsk, de øvrige fag vurderes bestået/ikke bestået.

Alle fag både teori og praksis er integreret og støtter hinanden i projektet, der er inddelt i forskellige temaer.

Når du har gennemført grundforløbets 1. del fortsætter du på grundforløbets 2. del inden for den uddannelse du vælger.

På Uddannelsescenter Holstebro kan du færdiggøre uddannelserne til personvognsmekaniker, lageruddannelsen og chauffør.