EUX fagretning, grundforløbets 1. del

EUX - Bil, motor og elektronik

Til dig der gerne vil være personvognsmekaniker.

Fagretningen er til dig, der både vil have en EUX eksamen, og som forventer at tage en faglig uddannelse inden for området.

Du følger de fag, og arbejder med samme faglighed, som dine kammerater på den ordinære fagretning.

Forskellen fra EUD til EUX er, at du ikke skal vælge valgfag, men i stedet skal have dansk, engelsk og samfundsfag på C-nivevau.

På grundforløbets 1. del arbejder i med projekt ”Byg dit eget køretøj”.

Billede er fra et tidligere forløb med el-bil.

Køretøjet samles af aluminiumsprofiler og reservedele fra vores lager af brugte dele. Lageret opbygger vi selv af dele som vi afmontere fra ophuggerbiler. Der vil være forskellige ekstra projekter omkring bilen. 

Introforløb

Du får introduktion til de uddannelser, der er indeholdt i fagretningen, og hvordan man typisk arbejder inden for området. Du får også kendskab til værkstedets indretning, lærer om korrekte arbejdsstillinger, sikkerhed og miljøkrav. Introforløbet afsluttes med en samtale, hvor dit endelige valg af fagretning besluttes.

Mekaniske og elektriske dele

Du skal arbejde med styretøj, bremser, lys og lygter samt forskellige elektriske komponenter –som kan bruges både som mekaniker, lager og chauffør. Dette foregår i praktik og med relevant teori. Du begynder at få kendskab til og erfaring med værkstedet og værkstedskulturen, hvor arbejdsstillinger, miljøkrav og samarbejdsrelationer er vigtige. 

Design og konstruktion

Du vil lære om innovation ved at designe jeres eget køretøj. Du lærer forskellige udviklingsteknikker, hvor du og dit hold skal samarbejde om designet. I skal dokumentere og begrunde jeres beregninger og valg, redegøre for arbejdsprocessen m.m.  

Banekørsel og evaluering

Når køretøjet er færdigt, skal det prøvekøres. Du skal være med til at lave en testbane, hvor køretøjerne afprøves, vi laver en lille konkurrence for, at se hvilket køretøj der er hurtigst, mest holdbart eller mest økonomisk/miljøvenligt. Projektet evalueres og du vil gennem en samtale med studievejlederen træffe dit endelige valg af uddannelse. 

Praktikuge

Der vil på forløbet være mulighed for at komme i praktik i en virksomhed.

På grundforløbets 1. del møder du fagene:

  • Erhvervsintroduktion
  • Dansk E eller C-niveau
  • Engelsk E eller C-niveau
  • Arbejdspladskultur
  • Praktikpladssøgning
  • Samfund og sundhed
  • Arbejdsplanlægning og samarbejde
  • Faglig dokumentation
  • Faglig kommunikation
  • Innovation
  • Metodelære

Alle fag består af både teori og praktik.

Specifikke EUX-fag:

  • Dansk niveau C
  • Engelsk niveau C
  • Samfundsfag niveau C

Der er eksamen i EUX fagene, og du får en standpunktskarakter. De øvrige fag vurderes bestået/ikke bestået.

Alle fag både teori og praksis er integreret og støtter hinanden i projektet, der er inddelt i forskellige temaer. 

Når ud har gennemført grundforløg 1 fortsætter din EUX-uddannelse på grundforløbets 2. del, inden for den uddannelse du vælger.
Du har frit valg af uddannelser uanset hvilken fagretning, du har gennemført.