EUX fagretning, grundforløb 1. del - Hovedområde Teknologi, byggeri og transport

EUX - Byggeri, konstruktion og maleteknik

Til dig der vil være tømrer/gulvlægger/tækkemand eller bygningsmaler

Fagretningen er til dig, der både vil have en EUX eksamen, og som forventer at tage en faglig uddannelse inden for fagretningen uddannelser.

Du følger de fag, og arbejder med samme faglighed, som dine kammerater på den ordinære fagretning.

Forskellen fra EUD til EUX er, at du ikke skal vælge valgfag, men i stedet skal have dansk, engelsk og samfundsfag på C-nivevau.

Du udfordres til at designe og bygge et modulhus og færdiggøre elementerne (træ/beton)med maling og andre finesser.

Introduktion

De første to uger er et introforløb, som afsluttes med en samtale, hvor dit endelig valg af fagretning besluttes.

Projekt Modulhus

Undervisningen tager udgangspunkt i projektet med at bygge og færdiggøre et modulhus, hvor der skal tænkes nyt og anderledes. Det er her din fantasi og kreative evne kommer i brug.

Du samarbejder med dine kammerater i grupper og I skal i fællesskab bygge og færdiggøre modulhuset med mange kombinationsmuligheder. Huset skal gerne have mange nye og anderledes finesser, end det vi kender til i dag.

Sammen med din gruppe vælger du, hvilken del af huset I vil designe og bygge, og I vælger malearbejde og færdiggørelse alt efter jeres faglige interesse og med god brug af jeres kreative evner.


 

Undervisningen tager udgangspunkt i det praktiske arbejde, hvor du under instruktion lærer at bruge værktøj og maskiner, og du lærer at anvende de rigtige metoder til arbejdet. Du lærer om de regler og love, der gælder på en byggeplads og i et værksted. Du vil også lære om sundhed, at bruge din krop fornuftig, så den ikke lider overlast – ja, i det hele taget få kendskab til arbejdspladskulturen.

Al jeres arbejde med modulhuset skal dokumenteres og I skal planlægge, beregne, beskrive og fremlægge. Du træner sproget gennem den faglige snak, diskussioner på klassen og samværet med lærer og kammerater. Du lærer at udfylde dokumenter, arbejdssedler m.m.

Ved at arbejde med denne fagretning bliver du bevidst om dine egne styrker og muligheder, og får derfor et godt grundlag for at vælge uddannelse.

På grundforløbets 1. del møder du fagene:

  • Erhvervsintroduktion
  • Arbejdspladskultur
  • Praktikpladssøgning
  • Samfund og sundhed
  • Arbejdsplanlægning og samarbejde
  • Faglig dokumentation
  • Faglig kommunikation
  • Innovation 
  • Metodelære

Alle fag består af både teori og praktik. 

Specifikke EUX fag:

  • Dansk niveau C
  • Engelsk niveau C
  • Samfundsfag niveau C

Der er eksamen i EUX fagene, og du får en standpunktskarakter. De øvrige fag vurderes bestået/ikke bestået.

Ved at arbejde med denne fagretning bliver du bevidst om dine egne styrker og muligheder, og får dermed et godt grundlag for at vælge uddannelse. Du fortsætter din EUX-uddannelse på grundforløbets 2. del, inden for den uddannelse du vælger.

Du har frit valg af uddannelser uanset hvilken fagretning, du har gennemført.