EUX - fagretning, grundforløbets 1. del

EUX - Metal, strøm og robotteknologi

Til dig der vil være elektriker, industritekniker, it-supporter/datatekniker og smed.

Fagretningen er til dig, der både vil have en EUX eksamen, og som forventer at tage en faglig uddannelse inden for området.

Du følger de fag, og arbejder med samme faglighed, som dine kammerater på den ordinære fagretning.

Forskellen fra EUD til EUX er, at du ikke skal vælge valgfag, men i stedet skal have dansk, engelsk og samfundsfag på C-nivevau.

Når du har gennemført grundforløbets 1. del fortsætter du på grundforløbets 2. del indenfor den uddannelse du vælger. 

Det arbejder vi med:

De første par uger er introduktion til fagretningen og her kan du fx arbejde med en lampe, hvor du både præsenteres for drejebænkens forunderlige verden og du skal også lave den elektriske del af lampen. 

Du vil komme til at arbejde med forskellige projekter og emner som leder hen mod de uddannelser du kan vælger efter denne fagretning. Der vil også være indlagt ekskursioner der er relevant for faget.

Grundforløbet afsluttes med et lidt længere projekt, hvor eleverne i grupper skal lave en trykluftkanon, der kan skyde med skumfiduser!

I projektet arbejdes bl.a. med erhversintroduktion, arbejdspladskultur, praktikpladssøgning, arbejdsplanlægning, faglig dokumentation og meget mere. Hver dag starter med et morgenmøde, hvor dagens arbejde planlægges og der gives feedback og vejledning undervejs.

Som afslutning på grundforløbet afholdes der en testskydningskonkurrence, hvor vi finder ud af, om det er lykkedes at komme i mål med kanonerne.

På grundforløbets 1. del møder du fagene:

  • Erhvervsintroduktion
  • Dansk E eller C-niveau
  • Arbejdspladskultur
  • Praktikpladssøgning
  • Samfund og sundhed
  • Arbejdsplanlægning og samarbejde
  • Faglig dokumentation
  • Faglig kommunikation
  • Innovation
  • Metodelære

Fagene består af både teori og praktik.

Specifikke EUX- fag:

  • Dansk niveau C
  • Engelsk niveau C
  • Samfundsfag niveau C

Der er eksamen i EUX fagene, og du får en standpunktskarakter. De øvrige fag vurderes bestået/ikke bestået.

Ved at vælge denne fagretning bliver du bevidst om dine egne styrker og muligheder, og får dermed et godt grundlag for at vælge uddannelse. Du fortsætter din EUX-uddannelse på grundforløbets 2. del, inden for den uddannelse du vælger.

Du har frit valg af uddannelser uanset hvilken fagretning, du har gennemført.