
En regnvejrsdag i april, blev til en god dag.
Der er tale om en MAN TGX 18.360 4x2 LL opbygget som veksellads-lastbil fra fabrikken.
Den nye skolevogn er udstyret, som ”en rigtig lastbil”, og derfor er der heller ikke sparet på noget, da der skulle sættes krydser på udstyrslisten. Det er vigtigt at en skolevogn giver et realistisk billede af, hvad eleverne bliver mødt med senere hen.
En skolevogn skal køre i mange år, og det er derfor vigtigt, at den er fremtidssikret og udstyret med de nyeste og mest avancerede assistentsystemer. I den forbindelse kan blandt andet nævnes Adaptive Cruise Control med ”Stop and Go”, Avanceret nødbremsesystem EBA, Vognbaneadvarselssystem LDW, baneskifteassistent og drejeassistent. Sidstnævnte er MAN radarsystem til sikring af højresvingsulykker.
UCH har i forvejen 7 anhængere, 3 sættevogne, 1 link, 5 kranbiler og 22 skolebiler, hvoraf 4 st. af dem er MAN. Den 5. som er brugt, kommer efter påske.
Vi glæder os til at tage den nye MAN i brug på vejene i og omkring Holstebro, og håber de mange elever bliver glade for den.
Den nye skolevogn er solgt af MAN salgskonsulent Flemming Jensen.