12. november 2020

Støberitekniker uddannelse starter på UCH

undefined

Fra årsskiftet starter en en uddannelse på UCH's teknologi afdeling. På Uddannelsen til støberitekniker har man i lang tid kunne tage grundforløbet på UCH, men indtil nu har eleverne været nød til at tage til Sverige, for at gå på hovedforløb. Dette har været grunden til at mange elever har tøvet at starte på uddannelsen og på landsplan er der i dag kun 7 lærlinge. 

Men erhvervslivet har brug for støberiteknikereleverne og jubler over at uddannelsen nu kan gøres færdig i på UCH. 
- Uddannelsen er helt afgørende for, at vi på støberierne kan skaffe kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Så vi har kæmpet længe for at få den nye uddannelse til området. Kun få har taget uddannelsen, når de skal til i Sverige, siger Jens Axel Birn, der er administrerende direktør for Birn Jernstøberi.

I anledning af at den nye uddannelse kommer til UCH, vil Teknologi UCH få et mini-jernstøberi, hvor der i fremtiden kan smelte jern og støbe i sandforme. 
Birn Fonden støtter den nye uddannelse med op til tre millioner kroner, både til køb af udstyr og i løn til faglærer, indtil uddannelsen om to år har lærlinge nok. 

- Vi vil gerne have seks-otte lærlinge næste år - og 12-15 lærlinge om to år, så uddannelsen kan bære sig selv. Men jeg oplever stor opbakning fra landets støberier, siger Jens Axel Birn.