29. januar 2021

Totalløsning til Lemvig Beton

undefined
Foto: fra venstre Ella Berthelsen, blæksprutte Hr- og kvalitetschef hos Lemvig Beton og Hanne Jepsen, virksomhedskonsulent hos UCH Uddannelsescenter Holstebro.

Humøret var højt, da Lemvig Beton og UCH underskrev en samarbejdsaftale på administration af firmaets 55 chauffører, hvor UCH står for indkaldelser til de lovpligtige efteruddannelser samt søgning af refusioner.

Ella Berthelsen fra Lemvig Beton kan nu vinke den arbejdsopgave af, der hedder planlægning af chaufførernes kursusaktivitet. Den tager UCH sig af fremadrettet og hun får et kvartalsvis overblik, så hun har en god planlægningshorisont.

Udover de lovpligtige chaufførefteruddannelser bliver der planlagt realkompetence vurdering (RKV) af alle chaufførerne. Det betyder, at Lemvig Beton kan få tilskud fra kompetencefondsmidlerne og en oversigt på, hvad der skal til for at løfte chauffører til faglært.

Samarbejdsaftalen kalder vi en totalløsning på UCH, fordi vi kigger på alle de funktioner virksomheden har brug for administrativ hjælp til i forbindelse med kurser og efteruddannelse. I forvejen samarbejdes der om 4 lærlinge, som også går på UCH.

For mere information om totalløsningsmuligheden kan man kontakte virksomhedskonsulent Hanne Jepsen på 99 122 417 eller haj@ucholstebro.dk