Introkursus 8. klasse

Transport og Auto - EUD |EUX

Hvad laver de egentlig på Transport & Logistik?

Har du lyst til at finde ud af det, så kan vi tilbyde dig nogle spændende intro-dage på Bastrupgårdvej, hvor du kan opleve forskellige værksteder, fag og uddannelser.

Den ene dag skal du være i auto-afdelingen, hvor du skal skille ad, justere og måle på en benzinmotor. Du får altså mulighed for at afprøve dine tekniske evner i værkstedet.
Den anden dag bliver i transportafdelingen, hvor du med fjernstyrede lastbiler og truck – styrer et logistikforløb fra grossister, underleverandører samt produktionsvirksomheder.

Du skal bringe varer fra a-b-c-d, holde styr på fragtbreve med videre. Når du har prøvet dine talenter af på de fjernstyrede lastbiler og truck, tager vi derefter sikkerhedssko og gule veste på og tester dine talenter i vores rigtige køretøjer.

Vi håber du i løbet af intro-dagene bliver meget klogere på, hvad de forskellige uddannelser kræver og indeholder, og vi glæder os til at se dig på Bastrupgårdvej.

Praktisk information:

Adresse Kantinen - Bastrupgårdvej 5, Holstebro
Mødetid Begge dage kl. 8.00 - 14.00
Transport Bybus nr. 5 - se mere på www.midttrafik.dk
Sygdom  I tilfælde af sygdom skal du give besked til både din egen skole og til UCH på telefon 99 122 525 senest kl. 8.00. 
Kantine Du kan spise din medbragte mad i kantinen eller købe mad i vores kantine
Påklædning Tag noget praktisk tøj på, som må blive beskidt. Sikkerhedssko udlånes og skal bruges, da du ellers ikke kan/må være i værkstede

 Tilmelding til introkursus foregår via din UU-vejleder.