Fødevarer, Jordbrug & Ernæring

Landbrug & Natur

Uddannelsescenter Holstebro er den største jordbrugsskole/landbrugsskole på det grønne område i Vestjylland og den lokale landboforening giver praktikpladsgaranti til landbrugselever.

Vi tilbyder den almindelige uddannelse til faglært landmand samt grundforløbet indenfor gartneri, skovbrug, landbrugsassistent og jordbrugsmaskinfører og bor du langt fra skolen, har vi mulighed for, at du kan bo på skolehjem  under din uddannelse.

Varigheden af din uddannelse er afhængig af din baggrund. Hvad er din baggrund?

Du vil hos os møde en pædagogisk og meget faglig lærerstab bestående af yngre lærere med forskellig baggrund, som giver dig en meget praksisorienteret undervisning. Vi samarbejder med lokale landmænd og er med i deres produktion i både stald og på marker. Vi arbejder i værksteder, væksthus, men også i teorilokaler - på den måde bliver hverdagen aldrig kedelig.

De grønne uddannelser giver dig et liv med dyr, planter og masser af frisk luft - til gengæld kræver det både hoved og håndelag, for selv om man ofte gør brug af moderne maskiner og tekniske hjælpemidler, skal der både tænkes og ydes fysisk arbejde.

Har du spørgsmål, må du altid kontakte os.