18. januar 2017

Gastronomerne træner til konkurrencer

Lige nu er der aktivitet i køkkenerne på UCH - ikke kun af de daglige kokkeelever - men også de tre kokkeelever, der er udtaget til konkurrencer.

undefined
Julie Vilsbøl fra Anlægspavillionen i Holstebro øver sig lige nu på de retter hun skal fremstille til DM i Skills i Aalborg i næste uge. Her skal hun dyste sammen med 9 andre kokkeelever om en plads i finalen lørdag og dermed muligheden for at gå videre til VM i Skills. Der trænes rigtig mange timer og kokkefaglærer Mads Hald glæder sig over den store faglighed, eleverne har. De er virkelig skarpe og det ses også på de resultater de leverer. Vi kan med rette være stolte af vores kokkeelever, siger Mads. 

undefined
For kokkefaget er der to landskonkurrencer og udover DM i Skills er det DM for kokkeelever, som finder sted den 22. marts 2017 i København. Her har UCH to kokkeelever med - Niels Overgaard fra Tambohus Kro og Nicolai Dahl fra Anlægspavillionen, Holstebro. Her dystes der om at komme videre til de skandinaviske/nordiske mesterskab og der bruges rigtig mange timer i træningskøkkenet. Niels og Nicolai forventer at bruge mellem 1.000 - 1.200 timer på at træne op til konkurrencen fordelt over 3 gange pr. uge - og det foregår udenfor skoletiden - altså i fritiden.

undefined
Der er derfor travlhed i køkkenet - flere tidligere elever er forbi for at give et lille fif og smage til. Heriblandt er Jakob Jensby, som sidste år blev udlært kok hos Under Klippen, Holstebro og nu ansat samme sted som souschef. Jakob deltog i DM for kokkeelever sidste år og fik en flot 3. plads, han vandt Local cooking i 2016 og er lige blevet indstillet af sin køkkenchef, som en af 7 nominerede til Årets souschef. Det er Dansk Spiseguide, der kårer Årets souschef. 

Der er åbent for publikum til DM i Skills i Gigantium, Aalborg fra torsdag den 26. januar - lørdag den 28. januar 2017 - følg med her

Fra UCH ønsker vi alle held og lykke med konkurrencerne.

Mere info:
Mads Hald, faglærer - 99 122 446 - mhm@ucholstebro.dk
Jan Emtkjær Jensen, uddannelsesleder - 99 122 223 - jej@ucholstebro.dk