Business UCH - Kontor, Handel og Forretningsservice

De merkantile erhvervsuddannelser

Med en merkantil uddannelse bliver du fx salgsassistent, butikschef, lægesekretær, indkøbsassistent, kontorleder eller regnskabsassistent. Andre bruger uddannelsen til at blive selvstændig med fx egen butik eller webshop.

  • Kommer du fra 9. eller 10. klasse består din uddannelse af et grundforløb (på skolen) opdelt i 1. del og 2. del - hver af 20 ugers varighed
  • Har du forladt 9. eller 10. klasse for mere end 13 måneder siden, har du adgang til grundforløbets 2. del
  • Har du en gymnasial baggrund, har du mulighed for at vælge uddannelsen som EUS

Gennem 1. del af grundforløbet får du indblik i de arbejdsopgaver, du kommer til at udføre, og de faglige krav du vil møde. Samtidig lærer du at samarbejde med andre om opgaveløsning og om det arbejdsmarked du bliver en del af i virkeligheden. Det giver dig en rigtig god baggrund til at træffe dit endelige valg af uddannelsesretning.

Du bliver præsenteret for de forskellige fagretninger på EUD og EUX. De vil også være en introduktion til de forskellige brancher – detail, handel og kontor. Ved slutningen af grundforløbets 1. del, skal du vælge, hvilken uddannelse du vil gå videre med.

Hvis du gennemfører din uddannelse som et EUX forløb, får du en dobbeltuddannelse – det vil sige både en erhvervsuddannelse og studiekompetence til videregående uddannelse.undefined

Du vil på Business opleve en undervisning, hvor teori og praksis hænger sammen, og hvor du får et godt indblik i det erhvervsliv, som vente dig.

Samtidig vil du være en del af et spændende og dynamisk studiemiljø, sammen med mange andre unge. Det vil være en tid med stor personlig og faglig udvikling, hvor du vil blive stærk til fx handel, IT, økonomi og kommunikation.

Et skoleår består af mange aktiviteter. Vi afholder fx:

  • Studietur
  • Virksomhedsbesøg
  • Innovationsdag
  • Praktik
  • Gæsteundervisning
  • Sociale arrangementer
  • Jobspeeddating

Grundforløbets 1. del – 20 uger

Du kan optages på grundforløbets 1. del, hvis du starter senest to år efter 9. eller 10. klasse og har opnået et karaktergennemsnit på 02 i hvert af fagene dansk og matematik ved folkeskolens afsluttende prøver. Efter to år taber du retten til at blive optaget på 1. del. Du kan kun påbegynde 1. del en gang. Er det mere end to år siden du har afsluttet 9. eller 10. klasse, kan du optages på grundforløbets 2. del. Det forventes, du har opnået kompetencerne fra 1. del på anden vis.

Intro og afklaringsforløb

Du starter med 14 dages afklaringsforløb, hvor du introduceres til uddannelsen og de fagretninger, du kan vælge. Du prøver nogle typiske arbejdsopgaver inden for fagene og fra virkeligheden i en virksomhed. Sidst i afklaringsforløbet vælger du fagretning.

Uddannelsen

På grundforløbets 1. del vil du møde fagene dansk, engelsk og samfundsfag samt erhvervsfag. Grundfagene tager afsæt i det niveau, du kommer med fra 9. eller 10. klasse. Du vil opleve at selvom det er kendte fag, så vil indholdet være anderledes og tage mere udgangspunkt i eksempler fra virkeligheden i erhvervslivet.
En stor del af din undervisning foregår som erhvervsfag. Her får du erhvervsfaglig viden og kompetencer. Samtidig afprøver du nogle af de typiske arbejdsopgaver, som du vil møde i dit fremtidige job. Meget af undervisningen planlægges som projekter.

Sidst i grundforløbets 1. del vælger du din uddannelsesretning: detail, handel, kontor, event

Desuden afsluttes 1. del med eksamen i et af grundfagene.

Grundforløbets 2. del – 20 uger

På grundforløbets 2. del målrettes undervisningen mod netop den uddannelse, du har valgt ved slutningen af 1. del.

Grundfagene på 2. del er afsætning, IT og erhvervsøkonomi. Vælger du EUX, skal du desuden have matematik og organisation. Disse fag vil være nye for dig, og du vil her få undervisning som målrettet peger frem mod din uddannelse inden for detail, handel og kontor.

Udover grundfagene skal du have et uddannelsesspecifikt fag. Her arbejder du tværfagligt og målrettet frem mod den virkelighed, du vil møde i dit hovedforløb som elev i en virksomhed. Det uddannelsesspecifikke fag afsluttes med en grundforløbsprøve.

Desuden er der eksamen i et grundfagene.

Grundfagene

De forskellige grundfag skal bestås på det niveau, som den enkelte uddannelse kræver. På EUX skal alle grundfag afsluttes på niveau C.

Mød Marie

Marie har færdiggjort studieåret og er klar til at læse videre.

Mød Kristina

Kristina er færdig med studieåret og er nu klar til en elevplads hos JYSK.