Handel & Kontor

Detail

Uddannelsen i butik kan være indenfor flere forskellige specialer: Salgsassistent med profil, Salgsassistent, Blomsterdekoratør og Dekoratør/visual merchandiser - se mere under specialerne herunder.

Læs alt om detailhandelsuddannelsen - regler, niveauer m.m. på www.ug.dk

Specialet - Salgsassistent med profil

Næsten alle butikker og kæder kan uddanne elever til specialet Salgsassistent med profil. Uddannelsen giver gode muligheder for at arbejde bredt med salg og eleven skal kunne løse alle almindeligt forekommende opgaver i butikken.

Der kan vælges blandt følgende profiler:
Tekstil, Tekstil-herretøj, Tekstil-dametøj, Køkken og Bad, Kapitalkædedrift, Guld, sølv og ure, Forbrugerelektronik, Sko og læderartikler, Radio/TV&Multimedier, Optik, Nærbutik, Boghandel, Dagligvarer, Fotohandel, Stormagasin, Farvehandel, Møbelhandel, Sport og fritid, Materialhandel, Byggemarked-værktøj og beslag, Glas, porcelæn og gaveartikler, Legetøj og hobbyartikler

Uddannelsens praktikdel ude i butikken er struktureret efter fire områder:

  • Koncept
  • Salg
  • Butik og produkt
  • Drift

Praktikken skal ikke kun finde sted i en fysisk butik – op til halvdelen af praktiktiden kan eleven arbejde med e-handel.

Du kan tage grundforløbet på UCH og vi vejleder dig gerne omkring hvor du kan tage skoleopholdene mens du er i praktik.

Specialet - Salgsassistent

Specialet Salgsassistent gennemføres hovedsagligt i butikker med blandet sortiment eller butikker, som ikke har tilknytning til en bestemt branche eller kæde.

Uddannelsen giver gode muligheder for at arbejde bredt med salg og eleven skal kunne løse alle almindeligt forekommende opgaver i butikken.

Uddannelsens praktikdel ude i butikken er struktureret efter fire områder:

  • Koncept
  • Salg
  • Butik og produkt
  • Drift

Praktikken skal ikke kun finde sted i en fysisk butik – op til halvdelen af praktiktiden kan eleven arbejde med e-handel.

Du kan tage grundforløbet samt skoleophold under praktiktiden og den afsluttende fagprøve på UCH.

Specialet - Blomsterdekoratør

Specialet Blomsterdekoratør foregår i blomsterbutikker, hvor en væsentlig del af salget er baseret på binderi og dekoration.

I uddannelsen kombineres det butiksfaglige med det kreative og håndværksmæssige inden for blomsterdekoration.

Praktikdelen ude i butikken er struktureret efter fire områder:

  • Koncept
  • Salg
  • Binderi
  • Drift

Du kan tage grundforløbet på UCH og vi vejleder dig gerne omkring hvor du kan tage skoleopholdene mens du er i praktik.

Specialet - Dekoratør/Visual merchandiser

Dekoratøruddannelsen er rettet mod alle brancher og butikstyper. l uddannelsen arbejdes der med visuel kommunikation, grafiske virkemidler og dekorationsopgaver fra idé til færdigt resultat.

Kreativ sans, lyst til konkret opgaveløsning og samarbejde med mange er vigtige elementer i uddannelsen. Større varehuse i kæder er ofte godkendte praktiksteder og har flere dekoratører, som planlægger dekorationsopgaver i forbindelse med højtiderne og varehusets særlige kampagner.

De centrale dele i praktiktiden ude i virksomheden er salget, det visuelle og planlægningen af aktiviteter. Uddannelsens praktikdel er struktureret efter fire områder:

  • Koncept
  • Salg
  • Branche og produkt
  • Drift

Du kan tage grundforløbet på UCH og vi vejleder dig gerne omkring hvor du kan tage skoleopholdene mens du er i praktik.

Tilmeld dig uddannelsen

Til dig der blev færdig i juni 2016