26. februar 2016

Ny butik - "&UCH" på Døesvej 76

undefined

Torsdag den 3. marts kl. 10 klipper formand for Handelsstandsforeningen Michael Ulsted den røde snor til butikken ”&UCH”, som ligger ved Center for Handel & Kontor - Handelsskolen, Døesvej 76 – en del af Uddannelsescenter Holstebro.

Det er et stort behov, der bliver dækket ved den nye butik ”&UCH”.

Det er som noget nyt muligt at tage en salgsassistent uddannelse indenfor detail på Uddannelsescenter Holstebro, for de der ikke har været så heldige at få en almindelig lærerplads/uddannelsesaftale. Med skolepraktik og erhvervspraktik hånd i hånd kan man blive udlært som salgsassistent på UCH, og den 8. februar bød skolepraktikinstruktør Lene Frandsen velkommen til 15 kommende salgsassistenter, som lige nu arbejder på højtryk med at få butikken gjort klar til åbning den 3. marts.

Det er vigtigt, at de unges uddannelse bliver så virkelighedsnær som overhovedet muligt, og at det er rigtige projekter, der arbejdes med i skolepraktikken – præcis som hvis de havde en ordinær uddannelsesaftale. ”&UCH” skal være et spejl af virkeligheden. Med skolepraktik kan de gennemføre deres uddannelse, og vi er rigtig glade for, at de lokale butikker/virksomheder vil indgå i et samarbejde med os, så det er muligt at kunne drive butikken ”&UCH”, som i første omgang holder åbent hver torsdag fra kl. 10 – 18, siger Lene Frandsen.

Lokale butikker leverer varerne til ”&UCH”.

Varesortimentet vil derfor jævnligt skifte i butikken. Det betyder, at der hele tiden vil være gode tilbud, og der arbejdes med mange forskellige ideer og muligheder. Det vil derfor altid være attraktivt at huske åbningstiden.
De varer, der sælges i butik ”&UCH”, er varer, som man ikke kan købe i de ordinære butikker. Eleverne i skolepraktik har derfor hele tiden et nyt varesortiment, som de skal forholde sig til med forskellige målgrupper og salgsmetoder. De skal som en del af uddannelsen også drive en facebookside, hvor man kan følge deres arbejde, og hvor de ligger gode tilbud op.

Lige nu syder det af aktivitet op til åbningen. Der er mange opgaver ved åbningen af en ny butik, hvordan fungerer kasseapparatet, varer skal pakkes ud, butikken skal dekoreres, der skal tages billeder til facebooksiden, som også skal oprettes og sættes i gang og meget meget mere.

undefined
Den første leverandør til ”&UCH” er Living på Nyholmvej. Eleverne pakker ud og gør klar – foto SKP Detail


Kom forbi og se den nye butik torsdag den 3. marts 2016 fra kl. 10 – 18

De første 50 kunder får en mini kaktus plante

I anledningen af åbningen vil der også være åbent fredag den 4. marts fra kl. 9 – 13.

Mere info:
Lene Frandsen, skolepraktikinstruktør detail, lfr@ucholstebro.dk, tlf. 99 122 679
Lars Mortensen, uddannelsesleder Skolepraktikcenter Vest, ljm@ucholstebro.dk tlf. 99 122 450