Business UCH - Handelsskolen

Optag og tilmelding

Der er optag to gange om året i januar og august måned.

De næste optag er:

  • 5. august 2019

Til dig der blev færdig i juni 2017

OBS - for uddannelsen til eventkoordinator

Der er adgangsbegrænsning på optag til grundforløb 2 til eventkoordinator. Du skal derfor søge om en kvoteplads - læs mere her

For at søge ind på eventkoordinator uddannelsen, skal du både tilmelde dig via www.optagelse.dk og udfylde et ansøgningsskema - hent den her

Hvis du allerede har fundet en lære-/praktikplads, behøver du ikke søge en kvoteplads, da du så er sikret en plads på uddannelsen.

Grundforløb 1

Du kan optages på grundforløbs 1. del hvis du har afsluttet 9. eller 10. klasse indenfor de seneste 13 måneder og har bestået dansk og matematik med et gennemsnit på 2 samt er erklæret uddannelsesparat.

Tilmelding

www.optagelse.dk

OBS - Tilmelding til Digital Frontløber og Købmand på 1. Klasse

Du skal på optagelse.dk vælge fagretningen EUX Business eller EUD Business. Når du er tilmeldt uddannelsen skal du udfylde en særlig tilmeldingsblanket i forbindelse med indslusningssamtalen eller senest ved starten af dit grundforløb. Du kan også få blanketten ved at kontakte skolen.

Grundforløb 2

Du kan starte direkte på grundforløbets 2. del, hvis du er under 25 år og er gået ud af 9. eller 10. klasse for mere end 13 måneder siden. Er du over 25 år og realkompetencevurderet til 20 ugers grundforløb, starter du ligeledes på grundforløbets 2. del. 

Tilmelding

www.optagelse.dk

Vælg grundforløbets 2. del og herefter

  • detailhandelsuddannelse med specialer
  • handelsuddannelse med specialer
  • eventkoordinatoruddannelsen
  • kontoruddannelse med specialer

EUS - Studenterforløb

Hvis du har en gymnasial baggrund fra STX, HF, HHX eller HTX, kan du søge om optagelse på særlige studenterforløb på 5 eller 10 ugers varighed - læs mere her

SU - Statens Uddannelsesstøtte

Når du er fyldt 18 år, kan du få SU - både stipendium og lån. 

Du skal søge i det kvartal, hvor du fylder 18 år og får støtten fra starten af det nye kvartal. 
Kvartalerne starter henholdsvis 1. januar – 1. april – 1. juli – 1. oktober. 

Hvert kvartal afholdes informationsmøde, hvor vi gennemgår ansøgningsproceduren m.v. 

Du søger SU i minSU på www.su.dk.
For at få adgang skal du bruge NemID.

Transportgodtgørelse

I forbindelse med din start på Uddannelsescenter Holstebro, har du mulighed for at søge om befordringstilskud til den daglige transport med kollektiv trafik mellem hjem og skole.

Få mere information om dine muligheder - klik her.

Yderligere oplysninger

Har du ønske om flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte studievejleder Inger Skov.