07. februar 2016

Danmarksmester i Skills 2016 - Detailslagter er fra UCH

Stine Kristensen løb med sejren i kategorien detailslagter ved DM Skills 2016 i Fredericia og kan nu kalde sig Danmarksmester i Skills Detailslagter 2016. Stine er i lære hos Slagteren i Højslev og elev på UCH, hvor de stolte faglærere ønsker hende stort tillykke med det flotte resultat.

Det var statsminister Lars Løkke Rasmussen der overrakte priserne og han var begejstret for de unge erhvervsskoleelever. ”Man bliver glad på vores lille lands vegne, når man ser jeres engagement. For vi skal jo leve af jer”, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen ved ceremonien.

På UCH er det faglige niveau højt, så det blev ikke kun til en danmarksmester, det blev også til en 2., 3. og 4. plads.
I kategorien personvognsmekaniker kom Jeppe Thrige Jørgensen fra Skave Autoværksted på podiet og fik en 2. plads efter at have præsterede en rigtig flot indsats.
I kategorien bager løb Maria Lilbæk Hedegaard fra Langenæs Bageriet i Aarhus med en 3. plads og Lasse Nørup Bentsen fra Skolegades Bageri i Herning fik en 4. plads.

For at komme til Danmarksmesterskabet Skills 2016 havde de allerede opnået en sejr ved at være regionsmestre. Den sidste tid har de alle forberedt sig til at skulle yde det ypperste for sit håndværk og når det så lykkes, skyldes det en stor faglig stolthed og at de har ydet en helt særlig indsats under de tre dage konkurrencen varede.

Mange fik fornøjelsen af at se de mange konkurrencedeltagere i Fredericia i weekenden – over 60.000 så på, da det hele kulminerede ved finalerne lørdag eftermiddag.

undefined
På billedet får Stine overrakt prisen for 1. pladsen af Statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Foto: Per Daugaard/SkillsDenmark

undefined

Foto: Jeppe Thrige Jørgensen fra Skave Autoværksted er koncentreret om opgaven.

undefined

Foto: Maria Lilbæk Hedegaard fra Langenæs Bageriet i Aarhus med en 3. plads og Lasse Nørup Bentsen fra Skolegades Bageri i Herning fik en 4. plads.

Mere info:
Ann Østergaard, direktør, ann@ucholstebro.dk, tlf. 99 122 200
Jens Knudsen, vicedirektør, jk@ucholstebro.dk , tlf. 99 122 400