24. april 2015

Hvad kan man mon opfinde mere?

I vores digitale tider tror man, at alt er opfundet. Eleverne på HG gjorde i denne uge alt for at vise, at man godt kan lave nye opfindelser.

 

Den eksterne dommer, direktør Morten Dalsgaard lytter til vindergruppens fremlæggelse af ”Find It”.

Den eksterne dommer, direktør Morten Dalsgaard lytter til vindergruppens fremlæggelse af ”Find It”.

Hele området omkring de merkantile uddannelser summede af aktivitet, da 2.-årseleverne på HG kunne præsentere deres messestande til årets ”Ide til messe” på Uddannelsescenter Holstebros Handelsskole.

Opgaven der skulle løses, kan beskrives som idéudvikling, forretningsplan, markedsføring og præsentation.

Mest X faktor

Vinderen blev gruppe ”Find It”. Pigegruppen, der består af Nathalie Quist Jensen, Heidi Hatfeldt Sørensen, Lea Lauridsen og Lykke Natasja Nielsen vandt på deres forretningsplan, som var meget grundigt og godt beskrevet. Gruppen lavede en flot præsentation overfor de eksterne dommere Morten Dalsgaard, direktør for Westpack og Michael Salmansen, fra Innovationscity.
”Find it”, som opfindelsen hedder, består af en lille chip, der kan fastgøres på alt. Derefter kan du finde det igen med en APP på din smartphone.

Publikums præmie gik til Linette Kjæhr, Lise von Benzon Hollesen, Wurhichai Inthasorn og Visti Føns Sloth for ”musecover”. Opfindelsen består af et specielt cover til smartphone. Med den på - har du en indbygget muse i din telefon. De fik præmien pga. deres imødekommende indstilling, var meget åbne, havde en positiv attitude og de var meget engagerede. De blev rost af flere for deres stand-opbygning.

”Selv om man tror, at alt er opfundet, viser det sig, når man arbejder med innovation – så kommer der nye idéer på banen”, fortæller faglærer Ewa J. Madsen – Center for handel og kontor på Uddannelsescenter Holstebro.

Elevernes idéer:

-       ”Find It” (Sæt en chip på enhver genstand som du ønsker, at kunne finde på din Find it! touch skærm, hvis den bliver væk)

-       Neglelaksmaskine, som kan lægge neglelak og tørre dem

-       En pumpe til dressinger (ketchup, remoulade, sennep)

-       En signal-forstærker til telefoner og iPads

-       Et musecover til en telefon, som bliver tilsluttet til mobilen, som har en muse app.

-       Et USB-stik, som afviser virus og som ikke kan slette materialet (filerne, der er gemt)

-       Oppustelig pude

-       Et trådløs headset

-       Elektronisk nummerplade

-       En opsamlebakke til en frisørstol

 

Kontaktoplysninger:  

Ewa J. Madsen – faglærer Center for Handel og kontor – 99122693

Anette Hammer – uddannelseschef Center for Handel og kontor – 99122330