Brobygning 10. klasse

Bygge og Anlæg EUD/EUX

Hvad sker der egentlig i et tømrerværksted? Hvordan ser der ud, og hvad lugter det af? Og hvad er det for noget ”Anlæg”?

Disse spørgsmål – og mange flere – kan du svare på, når du har været i brobygning i Center for Byggeri på Uddannelsescenter Holstebro.

Du skal regne, måle, tegne, save, hamre og i det hele taget have hænderne op af lommen – og være både ude og inde.

De teoretiske færdigheder, der indgår i tømrerfaget, vil du blive præsenteret for via tegningslære, (AutoCAD tegneprogram) og matematik.

Du vil i løbet af ugen blive præsenteret for EUX. Her vil du møde de fag, man skal have som EUX-elev dvs. fag på gymnasialt niveau. Du vil også få en smagsprøve på, hvilke opgaver typer du møder, hvis du vælger EUX. 

Praktisk information:

Adresse Auditoriet - Døesvej 70, Holstebro
Mødetid Onsdag - torsdag kl. 8.00 - 14.00, fredag kl. 8.00 - 12.30
Transport Bybus nr. 1 og bus nr. 10 kører fra busterminalen på Banegården til Uddannelsescenter Holstebro, Døesvej 70
Sygdom I tilfælde af sygdom skal du give besked på telefon 99 122 230 mellem kl. 7.30 og 8.00. Din hjemskole orienteres dagligt om evt. fravær
Kantine Du kan spise din medbragte mad i kantinen eller købe mad i vores kantine
Påklædning Praktisk påklædning er påkrævet. Har du sikkerhedssko, så tag dem gerne med, ellers kan du låne et par hos os

Tilmelding til et brobygningsforløb foregår via din UU-vejleder på www.brobygning.net.

 

Er din drøm en uddannelse som tømrer eller struktør?

Og kommer du direkte efter 9. eller 10. klasse kan du tilmelde dig fagretningen enten som EUD eller EUX

Fagretning EUD

Design og byg et modulhus

Byggeri, konstruktion og maleteknik

Mere info

Fagretning EUX

EUX - Tømrer/Bygningsmaler/Elektriker

Byggeri, konstruktion og maleteknik

Mere info