01. juni 2018

Teknisk Designer fik årets EUD-legat fra Bendix-fonden

undefined
Foto: Teknisk Designer Pernille Andersen modtager Bendix-fondens fortjenstlegat på kr. 5.000 af Bente Bendix fra Bendix-fonden.

En gang årligt bliver en elev/lærling på erhvervsuddannelserne på Uddannelsescenter Holstebro indstillet til et legat fra Bendix-Fonden. I år var det en meget overrasket teknisk designer Pernille Andersen, der fredag fik overrakte diplom og et beløb på kr. 5.000 af Bente Bendix på vegne Bendix-fonden.

Uddannelsesleder Per Odefey var i sin tale ikke i tvivl om, at det var Pernille der skulle nomineres og glad for, at det blev hende der også fik hændren og Bendix legatet.
Det kom fuldstændigt bag på mig, fortæller Pernille, jeg skulle jo bare komme og fortælle om mit arbejde til en klasse og så står jeg pludselig her med blomster og bobler og er midtpunkt mellem alle TD eleverne.

Pernille samler næsten på medaljer, hun blev danmarksmester i januar på DM i Skills, hvor teknisk designuddannelsen var med som demouddannelse. Det er en super god uddannelse og for mig har det været rigtig godt, at kunne veksle mellem skole og uddannelse, det giver en god udvikling og læring. Det er godt at blive udfordret og det blev jeg på skoleopholdene i Holstebro, hvor lærerne forstår at give de udfordringer den enkelte har brug for og der er et godt læringsmiljø. Pernille er blevet fastansat i sin praktikvirksomhed Eseebase i Herning.

Begrundelse for valget af Pernille:
Pernille har på uddannelsen Teknisk Designer været en dygtig og engageret elev, der har taget enhver udfordring op.

Pernilles holdning var: ”Uanset hvilken undervisning og viden, så kan man altid bruge det til noget. På et eller andet tidspunkt, kunne det komme én til gavn”.

Pernille kørte gerne fra Ringkøbing til Holstebro hver dag, for at deltage i undervisningen og med godt humør. Hendes humør og engagement smittede altid af på hendes medstuderende. Hun har været i stand til at udfordre både lærere og medstuderende til mere viden, med sit engagement.
Pernilles arbejdsomhed og ihærdighed resulterede i en flot første plads ved DM i Skills 2018 i Herning, hvor Teknisk Designer var repræsenteret som demo. Derudover afsluttede hun med karakteren 12 til eksamen, hvor hun igen udfordrede sig selv med et lidt anderledes projekt end normalt, nemlig en bygning til udstilling og salg af biler.

Pernille har ikke alene været dygtig og engageret i sit arbejde, men også i selve uddannelsen, hvor hun har siddet i skolens Lokale uddannelsesudvalg.
Vi kan kun anbefale Pernille.


Mere info:
Ann Østergaard, direktør UCH, 99 122 200 – ann@ucholstebro.dk
Jens Knudsen, vicedirektør UCH, 99 122 400 – jk@ucholstebro.dk