09. november 2015

Teknisk Designerelevers bud: Sådan kan det gøres ved Østhavnen i Lemvig

Projektet blev fremlagt for blandt andet Lemvig kommunes byplanlægger Mariane Vistisen og hun var meget spændt på resultatet. Det er første gang jeg ser materialet og det er vildt spændende, siger hun. De unge har virkelig ramt nogle gode og innovative ideer, som på nogle områder faktisk matcher tanker, som man i kommunen selv har haft. Det bliver spændende at se, om dele af elevprojektet bliver integreret i den færdige projektplan for Østhavnen i Lemvig.

Tre måneder har eleverne arbejdet med projektet byfornyelse af Østhavnen i Lemvig. Underviser Steen Bjerre er glad for muligheden for at kunne tage afsæt i en virkelig problemstilling i undervisningen. Det giver udfordringer men også mulighed for at undervise i projekt- og mødeledelse, design, 3D CAD, visualiseringer, animation, 3D print, film og meget andet.

Projektet blev præsenteret på Center for teknologi fredag den 6. november - læs her Lemvig Folkeblads beskrivelse af projektet  

undefined

Kontakt for mere information:
Underviser Steen Bjerre, sb@ucholstebro.dk telefon 99 122 500