Brobygning 10. klasse

Transport/Auto EUD/EUX

Når du vælger brobygning i Center for Transport på Bastrupgaardvej får du indblik i både mekanikerens, chaufførens og lager- og logistikoperatørens arbejde.

I vores autoværksted kommer du til at se nærmere på bilernes bremsere, som du skal give et bremseeftersyn. Hvis der er tid, vil du også få en praktisk opgave med metalklodser.

lageret får du indblik i logistikoperatørens arbejde ved at udføre praktiske opgaver. Du får forklaret principperne omkring opbygning af en lagerreol samt forklaret, hvad der er fremtidens lagerarbejde. Varerne skal du flytte rundt på, emballere og gøre klar til forsendelse. 
Til det praktiske arbejde skal du anvende forskellige emballeringsmaskiner, og du kan konkurrere med dine kammerater om, hvem der kan lave den flotteste, mest lige og ”professionelle” indpakning. Dine evner til at føre en truck skal naturligvis også afprøves. Her stiller vi forskellige baner op, og hvis vi når det, så vil der også være lidt truckteori. Gennem hele forløbet får du et indblik i, hvad det vil sige at arbejde på et lager, hvad det kræver og hvad det indeholder.

Du får også indblik i arbejdet som chauffør. Du kan afprøve dine evner både i den teoretiske og praktiske del af uddannelsen. Du kommer til at køre en lastbil på en lukket øvelsesbane, og du skal fastgøre dit gods, så det ikke falder af bilen. Hvis vi har en kranbil ledig på dagen, så vil der være mulig for at prøve at betjene den. Måske har du talent for at føre den, og måske får du smag for mere?

Vi ser frem til at give dig et oplevelsesrigt forløb

EUX: Du vil i løbet af dagene på brobygning blive præsenteret for EUX-opgaver. I Center for Transport og logistik er det nemlig muligt at supplere uddannelsen til personvognsmekaniker med nogle fag på gymnasialt niveau, så du får en EUX-eksamen og bliver både faglært og klar til videregående uddannelse.

Praktisk information:

Adresse Kantinen - Bastrupgårdvej 5, Holstebro
Mødetid Mandag - tirsdag kl. 8.00 - 14.00 eller onsdag - torsdag kl. 8.00 - 14.00, fredag kl. 8.00 - 12.30
Transport Bybus nr. 7 kører fra busterminalen på Banegården - se mere på www.midttrafik.dk
Sygdom  I tilfælde af sygdom skal du give besked på telefon 99 122 525 mellem kl. 7.30 og 8.00. Din hjemskole orienteres om evt. fravær
Kantine Du kan spise din medbragte mad i kantinen eller købe mad i vores kantine
Påklædning Det er vigtigt, at du møder i noget praktisk tøj, da du kan komme i berøring med olie samt andet, der kan gøre dig beskidt. Får du olie på dit almindelige tøj, er det ødelagt, og skolen er ikke erstatningspligtig. Sikkerhedssko udlånes og skal bruges, da du ellers ikke kan / må være i værkstedet.

 Tilmelding til et brobygningsforløb foregår via din UU-vejleder på www.brobygning.net.

 

Drømmer du om at arbejde indenfor transport og lagerbranchen?

Og kommer du direkte efter 9. eller 10. klasse kan du tilmelde dig fagretningen enten som EUD eller EUX

Fagretning EUD

Byg dit eget køretøj

Bil, chauffør og lager

Mere info

Fagretning EUX

EUX - Personvognsmekaniker

Bil, chauffør og lager

Mere info