22. juni 2018

Årets første handelsstudent

undefined

Flaget gik til tops på Handelsgymnasiet, da årets første handelsstudent Mads Oxlund Petersen kom ud fra eksamenslokalet. Familie og rektor ventede traditionen tro med bobler og blomster. Mads var oppe i Innovation C, og det var han ganske godt tilfreds med.

I aftes begyndte nervøsiteten dog at ramme lidt, men det var helt uden grund. Han strøg igennem og kom faktisk ud et par minutter før tid – og kunne skrive et flot 12 tal i sin hue. Nu står den på en velfortjent weekend, hestevogn og fester i næsten uge – og et sabbatår

Sabbatåret skal bruges på at arbejde og overveje, hvad fremtiden skal byde på. Det er lidt vemodigt, at tre års skolegang på handelsgymnasiet nu er slut, siger Mads. Jeg har været rigtig glad for at gå i skole, men jeg tror det er godt at komme lidt væk, få lidt afveksling og samle penge til at skulle læse videre. Jeg tror, jeg kommer til at savne skolen, men det skærper nok mine interesser, så jeg bliver afklaret på, i hvilken retning jeg skal gå. Men jeg tror helt sikkert, at det bliver i fortsættelse af de fag, jeg har haft her på Handelsgymnasiet med økonomi, innovation eller noget i den retning.

Mere info:
Martin Baadsgaard, rektor mb@ucholstebro.dk tlf. 99 122 310