Fra venstre HHX vicerektor, Jens Christen Hylkjær og Tobias Rusbjerg Pedersen
Tre års spændende undervisning er slut, nu ved jeg alt om afsætning og virksomhedsøkonomi sagde årets første HHX-student i Holstebro, Tobias Rusbjerg Pedersen, da han lige havde sundet sig efter den sidste eksamen. Organisation var faget han var blevet eksamineret i og det blev et flot 7-tal der skal i huen.
Udenfor eksamenslokalet stod familien klar med blomster og bobler og far fik fornøjelsen af at sætte huen på hovedet. Nu var det jo mor der fik lov da storebror blev HHX-student for 3 år siden. Nu står den på fejring af 3 gode år på HHX.
Næste år bliver et sabbatår. Bagefter tænker jeg at videreuddanne mig inden for noget med medier og det skal nok være i Aalborg, men det kan jo ændre sig, når jeg lige får tænkt det igennem i løbet af mit sabbat år, siger Tobias, inden han går tilbage til boblerne og fejring med familien.
Mere info:
Jens Christen Hylkjær, HHX vicerektor jch@ucholstebro.dk tlf. 99 122 317