06. september 2016

Cykelisvogn og markedsstrategi

undefined

Sille Byskov, Jeppe Østergaard Olesen, Anders Svenstrup Møller og Nina Bramsen Ravn klar til at fremlægge deres case for dommerne

Den almindelige erhvervscase på 2. år i handelsgymnasiet udviklede sig for Sille, Nina, Anders og Jeppe fra at være en almindelig 4 ugers erhvervscase til at bliver et fælles projekt, hvor de har udarbejdet den perfekte 5 års markedsstrategi med flere delmål for Hansen Flødeis. Det har været vigtigt at finde den røde tråd i vores fælles projekt og det har krævet samarbejde og meget tid – også langt ud over skoletiden og ofte i weekenden, siger Anders.

Når man arbejder sig ned i et projekt, så bliver det ekstra spændende og udfordrende. Det kræver selvdisciplin, men giver stor mulighed for faglig fordybelse, siger Jeppe og ser ud til at være godt tilfreds med holdets resultat. 

For Sille og Nina betyder det også meget, at det giver mulighed for at blade teori med praksis. Det er her man kan få lov til at køre et projekt helt igennem fra ide til produkt.

Sammen med 7 andre hold fra handelsgymnasier i Region Midt har de i dag dystet om at kunne præsentere den case, hvor der er lagt særlig vægt på de innovative evner, deres ide og innovative evner. Der er blevet testet på deres præsentationsteknik, standens udseende og hvad de har brugt af visuelle virkemidler.

Desværre blev det ikke hhx gruppen fra UCH der vandt finalepladsen, men de var med i kapløbet til det sidste og har fået nogle rigtig gode erfaringer gennem hele casearbejdet.

Læs mere om DM i Teknologi og erhvervscase på www.deg.dk