Kære studenter
Det er en stor glæde at stå her i dag og tage del i fejringen af jeres studentereksamener.
Det her er én af årets helt store dage på HHX. Nok den største! Vi skal dimittere årets studenter.
I har nu høstet frugterne af jeres slid. Nogen har høstet mere end andre, men alle jer, der sidder her, er nået i mål. Tillykke!
Traditionen byder, at man som nyudsprunget student ved sin dimission får et par ord med af skolens leder.
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i tallet tre. Der er noget magisk over det – tredje gang er lykkens gang, vi kender det også fra eventyrene, fx Guldlok og de tre bjørne eller eventyret om Klods Hans og hans to brødre (så var de tre i alt).
Jeg tænker derfor, at jeg vil benytte lejligheden til at give jer tre gode (? ..det afgør I) råd med på vejen.
Hvis jeg kort skal opsummere rådene, så er de: Læs, Undgå hudsult og Husk: Der er ikke noget, der slår 2 guitarer. Bas. Trommer
Mit første råd skal være: Læs.
Læs skønlitteratur, faglitteratur. Læs aviser, netmagasiner, blogs. Læs bagsiden af en tændstikæske.
Det afgørende er ikke, hvad I læser, men at I læser.
Vi lever i en tid præget af enorme mængder information. Meget af det er sagligt, men andet af det er ikke. Noget af det er ligefrem decideret misinformation. Vi lever desværre også i en tid, hvor konspirationsteorier florerer, og deep fake vinder frem.
Det sidste er et udtryk for manipulation af tekst, billeder, men også video, fx kan man på Nettet finde klip med kendte, som bestemt ikke har gjort eller sagt det, som skærmen viser, men fordi manipulationen i dag er så dygtigt lavet (deep fake) kan det umiddelbart være svært at kende forskel.
I den fremtid, der venter jer, vil der næppe blive mindre af det. Tværtimod
Værnet mod dette, midlet til at finde ud af, hvad der er op og ned, er: Læs.
”Den, der læser, kan ikke manipuleres” har den nobelprisvindende forfatter Mario Vargas Llosa udtalt.
Når I læser, bliver I klogere på verden. Når I læser, bliver I klogere på jer selv.
Undervejs i læsningen skal I undre jer, reflektere, stille kritiske spørgsmål og lade jer udfordre af anderledes perspektiver end jeres eget.
På den måde opbygger I et indre kompas til at navigere sikkert igennem informations-malstrømmen
Det var råd nummer 1. Mit andet råd skal være: Undgå hudsult.
For ca. 3½ måneder siden kom Coronaen og ryddede brættet. Både her på skolen og i samfundet som helhed. Alle de spor, der var lagt ud, alle planerne vi havde udtænkt, kunne nu ikke længere bruges. Der skulle tænkes om og nyt.
Lærerne blev bedt om at genopfinde sig selv som virtuelle undervisere – det skal retfærdigvis nævnes, at de fik en hel torsdag til det. Fredag gik det løs, og I skulle deltage i undervisningen. Virtuelt.
Alt er næppe lykkedes lige godt, men overordnet set synes jeg, vi lykkedes med det. Jeg synes, I som elever lykkedes med det.
Inden Coronaen havde vi allerede lært at shoppe på Nettet, spille på Nettet. Men nu ser fremtiden også ud til at byde på digitalt skole- og hjemmearbejde og virtuelle hyggestunder med vennerne i weekenden.
Er det fagre nye verden? ..eller hvad?
Både og. Det er her i Coronatiden også blevet klart for mig, at uanset de virtuelle muligheder, så rummer det digitale også en række ulemper og begrænsninger.
Èn af de helt store ulemper er, at vi risikerer at komme til at lide af hudsult. Det lyder som noget fra en gyserfilm, men begrebet dækker blot over, at vi er sociale væsner, der har brug for menneskelig kontakt og fysisk berøring. Et kram fra bedsteveninden. Et klem på skulderen af en stolt farmand, da eksamen var i hus. Får vi ikke det, begynder vi at lide af hudsult.
Jeg så det ret tydeligt, da I som de første begyndte på skolen igen efter nedlukningen. I kom tilbage til en skole med et hav af nye regler (vask hænder, hold afstand, sprit af), der var sat afspærringsbånd op, så I ikke kunne færdes frit på skolen osv. Men det var svært for mange af jer – jeg måtte mere end én gang påtale, når nogle af jer sad for tæt, eller var kommet på afveje og pludseligt var steder på skolen, hvor I ikke skulle være.
Men jeg forstod jer også godt. For filan. Det er da klart, man holder veninden i hånden, hvis hun er ked af det. For hun har jo brug for trøst. Og det er da klart, at man på vej tilbage til klassen efter at have spillet bold i pausen simpelthen er nødt til at give kammeraten en lammer på skulderen. For han er jo egt. helt ok.
Det viser jo blot, I er mennesker. Mennesker som har brug for kontakt og fysisk berøring.
Der er sikkert mange ting, vi bør lære af Coronatiden. Én af dem er for mig at se, at det digitale ikke kan eller skal erstatte old school menneskelig kontakt. For så kommer vi til at lide af hudsult. Sørg derfor for at have mennesker i jeres liv. Tæt på jer. Nu og i fremtiden.
Digitale kys kan være meget gode, men ikke så gode som den ægte vare.
Det var råd nummer 2. Mit tredje råd skal være: Husk: Der er ikke noget, der slår 2 guitarer. Bas. Trommer.
Vi har alle sammen vores helte. Én af mine hedder Lou Reed.
Lou Reed er, eller rettere var, amerikansk rockmusiker.
Vi skal tilbage til 1989. Jeg havde investeret de sidste af mine spareskillinger i den nyeste teknologi. En CD-afspiller. Musikken var blevet digitaliseret. Fremtiden var kommet!!
Én af den første CD´er jeg købte var Lou Reeds New York. Fantastisk skive! Den overgiver sig ikke uden kamp. Det er et album som kræver mange gennemlytninger, før man bliver dus med det. Musikken er temmeligt rå i sit udtryk – her er ikke lagt strygere, synthesizere eller beats ind over. Det er rockmusik i klassisk opstilling med guitar, bas og trommer.
På bagsiden af coveret skriver Lou Reed den sætning, som har brændt sig fast hos mig: You can´t beat 2 guitars. Bass. Drum.
Der er ikke noget, der slår 2 guitarer. Bas. Trommer.
Sætningen passer selvfølgelig godt til et album, hvor der netop spilles på guitar, bas og trommer. Og ikke andet. Men jeg synes også, den siger noget mere. Måske endda noget om livet.
Det moderne liv er et krævende liv. Der ligger en forventning, mere eller mindre udtalt fra familie, venner, samfund om at I ta´r en uddannelse, gør karriere, får succes. Undervejs skal I også lige stifte familie og i øvrigt have et rigt socialt liv. Og I må endelig ikke spilde tiden. Husk også at se godt ud undervejs.
Det skaber et pres. I skal hele tiden præstere lidt mere. Det skal være lidt større næste gang. Lidt flottere. Lidt vildere.
Eller skal det?
Måske det er på tide at skære noget af al staffagen væk. Eller for at blive i det musikalske billedsprog: væk med laget af strygere, fancy beats og flødelækker korsang. Hvis det blot dækker over en dårlig melodi og en intetsigende tekst, så dur det ikke.
Måske det er på tide at mærke efter, hvad I selv ønsker – og så følge det. Én af de udfordringer, der ligger foran jer, er, at I skal finde frem til de livsværdier, der skal præge jeres tilværelse. Find ud af, hvad der har betydning for jer.
For nogen er det at køre karriere i bedste Goldman Sachs stil.
For andre er det at rejse og opleve verden, fx at backpacke i Laos eller på Læsø.
For andre igen er det familien og de nære relationer.
Det kan være et liv med mange nye udfordringer eller et liv præget af ro og stabilitet.
For mange er det nok en kombination. I støber selv det fundament, I skal stå på, og jeg er ikke i tvivl om, at det vil give jer sikker grund under fødderne - især hvis I husker på, at der ikke er noget, der slår 2 guitarer. Bas. Trommer.
Kære studenter. Tre gode råd: Læs, Undgå hudsult og Husk: Der er ikke noget, der slår 2 guitarer. Bas. Trommer. Det var, hvad det kunne gi´ til – resten må I selv regne ud hen ad vejen, men det er jeg sikker på, I nok skal finde ud af.
Tilbage er der for mig kun at sige: Tak for tre gode år. Hjertelig tillykke med jeres eksamen og held og lykke i fremtiden.
Hilsen Jens Christen Hylkjær
Stort tillykke med jeres studentereksamen, det er godt gået.
Omstillingsparathed er en vigtig egenskab hos os alle, det vidner Corona perioden om. Det være sig på skolesiden og privatsiden.
Men hør her kære studenter. I skal omstille jer så mange gange i jeres liv, sådan er det bare. Det er hårdt, livsbekræftende, sundt, udviklende osv.
Nogle omstillinger rykker mere end andre. Nogle omstillinger har man tid til at forberede, andre kommer, som ”et lyn” fra en klar himmel.
Ved nogle omstillinger vil I tænker ”pyt” ved andre vil I tænke - nej det kan ikke være rigtig – det kan jeg ikke.
Gældende for mange ændringer er at de oftest er kommet for at blive.
I skal derfor være omstillingsparate – bliver man så god til det….
Det ved jeg ikke, kan man lære at blive omstillingsparat….
Tolerance, gensidig respekt og en god omgangstone er erklærede værdier her på HHX. Disse værdier er I helt tydeligt bærere af, og dem skal I bringe med ud herfra og kæmpe for. Det er der absolut brug for, både på det samfundsmæssige og det helt personlige plan. For I vil både i dagligdagen og på den politiske dagsorden møde intolerancen, den manglende respekt for andre og en omgangstone, der absolut ikke er acceptabel. Og det vil kræve noget af jer personligt at stå imod. Når det bliver svært, så husk på, at det hele handler om, hvem I gerne vil være som mennesker, og hvilken forskel I gerne vil gøre - for jer selv og fællesskabet. I har netop afsluttet en ungdomsuddannelse, der både er almendannende og giver studiekompetence. Noget helt centralt i jeres uddannelse har været viden - at finde viden, forholde jer kritisk til denne viden, bearbejde den og formidle den videre. Og – ja så har vi også trænet jer i omstillingsevne. Tænk bar på jeres skema.
Før den 12. marts fysisk tilstedeværelse
Efter den 12. marts virtuel undervisning
Vi har de sidste 3 år arbejdet på at formaterer - påvirke jer
Jeg håber, at I alle vil se tilbage på jeres tre år på HHX i Holstebro med glæde blandet med savn og vemod. At I synes, at I har haft 3 gode år.
At I vil føle, at I har fået noget vigtigt med herfra – ud over eksamensbeviset og studenterhuen. Uanset hvilken vej I nu vil vælge frem i livet, vil jeg håbe, at I fortsat vil vælge at gøre en forskel. At I fortsat vil være kritiske og modige i jeres valg.
Mine opfordringer til jer bliver. En god portion af følgende 4 ting, 4 ting jeg mener er vigtig for jer
Men uanset hvad I nu finder på efter studentereksamen, er det allervigtigste, at I mestrer livet. At I er tilfredse og glade for jeres liv og kan klare jer selv.
”Kys det nu det satans liv” – som Steffen Brandt fra TV2 synger.
At I kan være jer selv bekendt. At I ikke ”kun” er blevet til noget, men også er blevet til nogen - jer selv!
Gå ud i verden og gør en forskel for jer selv, for andre og for fællesskabet. Og inspirer andre til at gøre det samme. Det ved jeg I kan. I har kræfterne og evnerne til det – og det forpligter. Jeg vil slutte med at ønske jer alle sammen til lykke med eksamen – og held og lykke til på jeres videre vej.
God sommer til jer alle!
Martin Baadsgaard - rektor på UCH gymnasierne
