26. juni 2021

HHX dimissionstaler 2021

undefined
Foto: Dimissionstale fra vicerektor HHX, Jens Christen Hylkjær

Kære studenter

Det er en stor glæde at stå her i dag og tage del i fejringen af jeres studentereksamener ..og I ser i øvrigt stadig brandgodt ud heroppefra. Hvide huer, blå bånd osv.
Det her er én af årets helt store dage på HHX. Nok den største! Vi skal dimittere årets studenter.
I har nu høstet frugterne af jeres slid. Nogen har høstet mere end andre, men alle jer, der sidder her, er nået i mål. Tillykke!
Traditionen byder, at man som nyudsprunget student ved sin dimission får et par ord med af skolens leder.
Dimission betyder i øvrigt sende bort. Jeg kan nu bedre lide vendingen sende videre – det er det, jeg gør med talen og den senere overrækkelse af jeres eksamensbeviser. Sender jer videre.
For nu har vi ikke mere i posen til jer, og jeg sender jer derfor videre. Ud i livet.
Men I skal have noget med jer fra i dag. Lidt ekstra at putte i posen her til allersidst.
Der er noget magisk over tallet tre – tredje gang er lykkens gang. Vi kender det også fra eventyrene, fx Guldlok og de tre bjørne eller eventyret om Klods Hans og hans to brødre (så var de tre i alt).
Jeg tænker derfor, at jeg vil benytte lejligheden til at give jer tre gode (?) råd med på vejen.

Hvis jeg kort skal opsummere rådene, så er de: Læs, Giv plads til både ø og hav og Undgå hudsult.

Mit første råd skal være: Læs.

Læs skønlitteratur, faglitteratur. Læs aviser, netmagasiner, blogs. Læs bagsiden af en tændstikæske.
Det afgørende er ikke, hvad I læser, men at I læser.
Vi lever i en tid præget af enorme mængder information. Meget af det er sagligt, men andet af det er ikke. Noget af det er ligefrem decideret misinformation. Vi lever desværre også i en tid, hvor konspirationsteorier florerer, og deep fake vinder frem.
Det sidste er et udtryk for manipulation af tekst, billeder, men også video, fx kan man på Nettet finde klip med kendte, som bestemt ikke har gjort eller sagt det, som skærmen viser, men fordi manipulationen i dag er så dygtigt lavet (deep fake) kan det umiddelbart være svært at kende forskel.
I den fremtid, der venter jer, vil der næppe blive mindre af det. Tværtimod
Værnet mod dette, midlet til at finde ud af, hvad der er op og ned, er: Læs.
”Den, der læser, kan ikke manipuleres” har den nobelprisvindende forfatter Mario Vargas Llosa udtalt.
Læs og bliv klogere på verden. Læs og bliv klogere på jer selv.
Undervejs i læsningen skal I undre jer, reflektere, stille kritiske spørgsmål og lade jer udfordre af anderledes perspektiver end jeres eget.
På den måde opbygger I et indre kompas til at navigere sikkert igennem informations-malstrømmen

Det var råd nummer 1.

Mit andet råd skal være: Giv plads til både ø og hav

For efterhånden en del år siden udgav den tyske professor i pædagogik, Thomas Ziehe, bogen Øer af intensitet í et hav af rutine.
Jeg er lidt vild med den titel – Øer af intensitet i et hav af rutine!
Det er en titel, som passer godt til at beskrive en skoles liv, hvor dagligdagen og rutinerne med mellemrum afbrydes af perioder eller øer, hvor der sker noget anderledes og ekstraordinært – noget som får pulsen op. Tænk blot på SOP-perioden i februar-marts.
Men jeg synes også, titlen siger noget mere. Måske endda noget om livet.

Det moderne liv er et krævende liv. Der ligger en forventning, mere eller mindre udtalt fra familie, venner, samfund om at I ta´r en uddannelse, gør karriere, får succes. Undervejs skal I også lige stifte familie og i øvrigt have et rigt socialt liv. Og I må endelig ikke spilde tiden. Husk også at se godt ud undervejs.
Det skaber et pres. I skal hele tiden præstere lidt mere. Det skal være lidt større næste gang. Lidt flottere. Lidt vildere.

Skal vi blive i billedet fra Thomas Ziehe, så svarer det til, at I skal hoppe fra ø til ø af intensitet og aldrig så meget som dyppen en tå i havet af rutine.

Med fare for at blive dømt ude. Sådan på voksen-cringe måden, så vil jeg her slå et slag for rutinerne og hverdagen. (Hvis jeg skyder helt forbi, er der måske nogen der efterfølgende vil sende mig en invitation til det 21. århundrede..?)

Der venter jer mange gode og intense øjeblikke i fremtiden. Jeg under jer hver og én af dem. Dem skal I skatte og værne om, fx

  • Hestevognskørsel – når tre års arbejde skal festes ud af kroppen
  • Lykkelige stunder – der hvor man på vestjysk siger ”Vi har det vel egentlig meget godt”
  • Når tingene går op i en højere enhed – om det så gælder kærligheden, karrieren eller noget helt tredje

Men når det er sagt, så husk også havet af rutine. I kan og skal ikke køre i hestevogn hele livet. Det er kun sjovt, og det giver kun mening, fordi I har gjort jeres forarbejde, tre års undervisning.

Meget af det, livet har at byde på i fremtiden, består af rutine og hverdag. Men det er en god ting. I skal ikke gå i panik over, at livet ikke er en lang fest eller en lang optur.
”Jeg holder af hverdagen” sagde/sang den nu afdøde danske digter Dan Turell. Ikke fordi han ikke holdt af fest og farver – det gjorde han bestemt – men fordi hverdagen med alle dens rutiner skaber en ramme og en struktur omkring livet. Og fordi der gemmer sig en stille lykke i alt det kendte.
Og så er hverdagen jo det, der får festen og farverne til at træde tydeligt frem og føles så intenst.
Så sørg for at give plads til både hverdag og fest. Til både hav og ø. Så jeres liv bliver som Øer af intensitet i et hav af rutine.

Det var råd nummer 2.

Mit tredje råd skal være: Undgå hudsult.

For ca. 15 måneder siden kom Coronaen og ryddede brættet. Både her på skolen og i samfundet som helhed. Alle de spor, der var lagt ud, alle planerne vi havde udtænkt, kunne nu ikke længere bruges. Mange af de forventninger I havde, kunne ikke indfries. Der skulle tænkes om og nyt.
Meget af jeres undervisning blev virtuel. Første gang sidste forår og så igen her i vinters og i det tidlige forår. Jeg ved, det har trukket tænder ud – hos både jer og hos underviserne. Jeg er også klar over, at alt næppe er lykkedes lige godt, men overordnet set synes jeg, vi lykkedes med det. Jeg synes, I som elever lykkedes med det.

Inden Coronaen havde vi allerede lært at shoppe på Nettet, spille på Nettet. Men nu ser fremtiden også ud til at byde på digitalt skole- og hjemmearbejde og virtuelle hyggestunder med vennerne i weekenden.
Fagre nye verden. Eller hvad..?
Både og. Det er her i Coronatiden også blevet klart for mig, at uanset de virtuelle muligheder, så rummer det digitale også en række ulemper og begrænsninger.
Èn af de helt store ulemper er, at vi risikerer at komme til at lide af hudsult. Det lyder som noget fra en gyserfilm, men begrebet dækker blot over, at vi er sociale væsner, der har brug for menneskelig kontakt og fysisk berøring. Et kram fra bedsteveninden. Et klem på skulderen af en stolt farmand, da eksamen var i hus. Får vi ikke det, begynder vi at lide af hudsult.

Jeg har set det ret tydeligt adskillige gange dette skoleår. I har gået på en skole (når I altså fik lov til at møde frem) som har været præget af et hav af regler (vask hænder, hold afstand, sprit af).
Men det har været svært for mange af jer – jeg måtte mere end én gang påtale, når nogle af jer sad for tæt, ikke havde mundbind på eller var kommet på afveje og pludseligt var steder på skolen, hvor I ikke skulle være.
Men jeg forstod jer også godt. For filan. Det er da klart, man holder veninden i hånden, hvis hun er ked af det. For hun har jo brug for trøst. Og det er da klart, at man på vej tilbage til klassen efter at have spillet bold i pausen simpelthen er nødt til at give kammeraten en lammer på skulderen. For han er jo egt. helt ok.
Det viser jo blot, I er mennesker. Mennesker som har brug for kontakt og fysisk berøring.
Der er sikkert mange ting, vi bør lære af Coronatiden. Én af dem er for mig at se, at det digitale ikke kan eller skal erstatte god gammeldags menneskelig kontakt. For så kommer vi til at lide af hudsult. Sørg derfor for at have mennesker i jeres liv. Tæt på jer. Nu og i fremtiden.
Digitale kys kan være meget gode, men ikke så gode som den ægte vare.

Det var råd nr. 3, men inden jeg slutter, så er jeg nød til at runde Coronaen en ekstra gang.
I har som årgang fået dobbelt op på Corona. Først i 2020 og så igen her i 2021.
Den virtuelle undervisning kunne erstatte den almindelige undervisning, men det sociale liv, som skolen også danner ramme om, kunne ikke på samme måde erstattes af noget virtuelt. Og meget blev derfor ..til ingenting.
I fik aflyst studieture i efteråret. Og her i foråret aflyste vi dem igen. Fester, fredagsbar, Galla og dimissionsfest blev også aflyst. Klassefællesskaberne her skolen blev i lange perioder sat på pause pga. nedlukningerne.
Coronaen har næsten lukket helt ned for jeres sociale liv. Og det er ingen lille ting. Slet ikke for unge mennesker.

Men se jer omkring. Nu sidder I her – I er kommet i mål trods ekstra modstand og benspænd fra Coronaen. Respekt.
Så ja, I er blevet snydt for meget, men set i et andet perspektiv har I vist, at I rejser jer efter et benspænd. At I arbejder jer igennem en krise og kommer ud på den anden side.
Dén bevidsthed håber jeg, at I tager med jer videre frem. 

Kære studenter.
Tre gode råd: Læs, Giv plads til både ø og hav og Undgå hudsult. Det var, hvad det kunne gi´ til – resten må I selv regne ud hen ad vejen, men det er jeg sikker på, I nok skal finde ud af.
Nu får I ikke mere fra mig.

Tilbage er der kun at sige:
Tak for tre gode år. Hjertelig tillykke med jeres eksamen og held og lykke i fremtiden.

Studentertalen

undefined
Foto: Studentertalen ved elevrådsformand Johanne Arlyng Plougmann

At Finde Sin Plads

Vi klarede det! Hold da op, efter tre år med slid og slæb, sandsynligvis en bunke tårer og SO-forløb der ikke altid gav mening, er vi færdige! Vores allerførste skole dag august 2018 var jeg ekstremt nervøs og jeg var næppe den eneste. Jeg frygtede at jeg slet ikke ville passe ind, heldigvis var det ikke tilfældet. Og jeg håber at I, ligesom jeg, fandt en plads at kalde jeres.

Min tid her på Holstebro Handelsgymnasium vil jeg kigge tilbage på med et smil på læben. Og hvorfor er det? Er det fordi, det var et sted, hvor jeg fik lov, til at være mig selv? Et sted, hvor jeg fik lov til at udvikle mig? Et sted, hvor jeg fik knyttet bånd og venskaber, jeg ved der vil holde? Svaret til dette er ja. Og jeg håber at det også er et ja for alle jer.

Vi kender ikke alle hinanden, det er klart. Men vi har alligevel gået gennem det samme de sidste tre år og kan måske relatere mere til hinanden end vi selv aner. Der er nok ikke for vovet at sige vi alle haft vores del af problemer, måske var det en opgave der ikke var til at overskue, en lærer der ikke helt levede op til ens forventninger eller en klassekammerat man ikke helt kunne enes med. Men vi har mærket sejrene, lettelsen af at aflevere SOP’en, glæden af at feste med sine venner, eller følelsen af at vide, man havde gjort alt hvad man kunne.

Jeg havde fornøjelsen af at dele min gymnasietid med de dejlige mennesker i A-klassen finans og økonomi. Vi var i London på studietur, og der sad vi i en bus, det havde selvfølgelig regnet, folk sad og snakkede og lige pludselig skyllede der en følelse af ren lykke over mig. Bare lykkelig over de mennesker jeg delte min hverdag med. På vores årgang fandt vi nogle at grine med, græde med, brokke over vores lærer med, feste med, opleve verden med og ikke mindst at drømme med.

Det her øjeblik har vi ventet på i 3 år. Gymnasiet er nok en af de eneste skoler, man starter på og bare venter på at blive færdig med, men jeg er glad for at have ventet med jer. Vores årgang er fyldt med kloge mennesker, talentfulde mennesker, innovative mennesker og mennesker man bare SKAL have i sit liv.

Men vi kunne jo ikke have klaret strabadserne alene. Ikke uden kantinepersonalet der trofast serverer tarteletter hver fredag, uden pedellerne der fikser alt det vi ødelægger, uden bibliotekarerne der lige hurtigt kan finde det vi har brug for, uden studievejlederne vi kan gå til for hjælp, uden dem på kontoret der planlægger det hele og ikke mindst uden de fantastiske lærer, der lige gør det ekstra for at det bliver en god undervisning. Så sørg for at sving forbi dem og sige tak, inden I smutter ud i livet.

Tak for alle jer. Jeg håber at I når jeres drømme og tillykke med huen.

Rektors tale

undefined
Foto: Dimissionstale ved rektor for HHX og HTX, Martin Baadsgaard

For mig er det stort at holde dimissionstalen for jer, og jeg har glædet mig til det. 

Arrangementet – dimissionen i dag - er en fast tradition – og i ordet tradition ligger en vis portion gentagelse og faste ritualer – sådan må det være, og det er vel okay.

Vi skal i dag dimittere 157 studenter fra Handelsgymnasiet i Holstebro. Tillykke med studentereksamen – tillykke med veloverstået eksamen og huen. Studentereksamen, har gjort jer klar til fremtiden, den har gjort jer studieforberedte, og den har givet jer almen dannelse. Det har I slidt og slæbt for i 3 år - meget af tiden begravet i bøger eller i selskab med krævende afleveringer. Nogen af jer mere end andre. I dag er der ingen af jer, der putter sig nede bagest i klassen eller bag computerskærmen. I har nu hele verden foran jer, og der er så mange muligheder, at man kan blive helt skræmt ved tanken om at skulle vælge.

En epoke er slut, og jeg ved, at I, trods lettelsen over at det er overstået også kommer til at mærke et lille stik af vemod. I har sukket efter at få afleveret den sidste skriftlige opgave – komme til den sidste eksamen – få huen på. Nu er der ikke flere eksaminer – HER. Så bliver det vemodig at sige farvel til skolen, til vennerne og til lærerne.

Vi er også vemodige – det er altid trist at sige farvel til elever, som har været en del af skolens liv i 3 år. Men vi sender jer ud med en sikker forvisning om, at vi har givet jer bagage med på vejen – I har lært en masse, og I er godt rustet til det liv, som følger efter studentereksamen.

  • Om lidt så er det exit
  • I glider ud af et dagligt klassefællesskab, gymnasie fællesskab
  • I kommer til at lave nye bilaterale aftaler/fællesskaber
  • I skal ud for at erobre
  • I skal være jer selv

For ca. 3 ½ år siden der valgte I os på HHX, som jeres ungdomsuddannelse. Det var et godt valg, jeg håber ikke, at I syntes, vi har begået løftebrud.

  • I skal nu i gang med det næste VALG. Sabbat år - arbejdsår – rejseår – praktikplads – på højskole – studere videre eller noget helt andet….
  • I skal – eller har måske allerede foretaget et VALG mht. at flytte hjemmefra.
  • I foretager flere VALG nede i byen i aften/nat. Skal jeg tage hjem nu – fortsætte med at drikke – hvad med i morgen. Hvad med hende den lækre pige/fyr ved baren – er det noget jeg skal prøve!
  • I foretager et VALG når I vågner om morgenen. Skal - skal ikke.
  • I foretager valg når I færdes ude i trafikken. Kan jeg overhale her - kan jeg gå over vejen her – kan jeg lige nå over inden der bliver rødt lys.

Det jeg vil sige med ovenstående eksempler er. At vi foretager afsindig mange valg hele tiden. Nogle valg foretager man pr. automatik andre er mere eller mindre gennemtænkte. Nogle valg er store og har store konsekvenser, andre er små og betyder ikke så meget. Omvendt kan et lille og hurtig valg på et tidspunkt, have enorme konsekvenser.

Hvordan foretager man sine valg og foretager man så altid det/de rigtige - bedste VALG ? Foretager man sine valg selv eller? Svaret på det, kan meget hurtig blive meget akademisk og langtrukken – så det vil jeg undlade at gøre. Er man altid godt nok orienteret om det/de valg man skal foretage. Har man overblik over konsekvenserne for valget. Hvad er der af andre mulige valg OSV. For jeres vedkommende skal I til at vælge jeres fremtid - jeres næste uddannelse og evt. fremtidige arbejde.

Mine råd til jer mht. jeres fremtid og jeres valg. Få jer en uddannelse:

  • Mærk efter i maven mht. hvad I gerne vil
  • I skal være motivere til det I går i gang med - det I vælger
  • Der skal arbejdes – der er en hård konkurrence om uddannelserne og jobbene
  • Snak med andre om jeres valg

Får man så valgt det rigtige. Måske – måske ikke. Vi lever heldigvis i et land/samfund, hvor der er mulighed for at skifte spor. Strammere SU regler, strammere regler mht. uddannelser, det at man skal følge normeringerne gør det godt nok lidt mere problematisk at vælge – ændre uddannelsen om.

Mange ting tyder på at I skal være på arbejdsmarkedet i mange år, jeg tør slet ikke gætte på, hvornår I kommer til at kunne trække jeg ud fra arbejdsmarkedet. Det jeg egentlig bare vil sige med det er, at mulighederne for at skifte spor – vælge om, en eller flere gange, undervejs er tilstede.

Et muligt uddannelsesvalg i dag, betyder ikke at I er ”låst” fast mht. uddannelse og beskæftigelse resten af arbejdslivet.

Jeg håber på at I fagligt og personligt her på HHX gennem de 3 år i har gået her, har udviklet jer – været vedholdende, fået øvet jer, har lavet fejl og fundet vores profil/fag spændende og udfordrende, at I nu har fundet jeres vej videre i livet. At I nu er blevet bedre kvalificeret til at vælge.

Vores mission på HHX i Holstebro har været at give jer nogle kvalifikationer og kompetencer. Vi har arbejdet bevist med at kræve af jer, mere og mere gennem de 3 år. Det være sig nye opgaver – sværere opgaver – mere komplekse tekster/problemstillinger. Formålet hermed har været at forstyrre, at distrahere jer – skubbe jer ud på hængende grund – altså at træne jeres hjerner .

Vores mission er ikke, og har ikke været, at lærer jer – fortælle jer, hvad i skal tro, stemme og have af holdninger til forskellige ting. Nej vores mission er, har været at give jer kompetence til selv at tage ansvar – mene noget – og have holdninger til indvandreproblematikken, de økonomiske politikker, krigen i Syrien, fartkontroller i Danmark osv.

Nu sidder I dernede foran med huerne på og venter spændt på at få eksamensbeviset overrakt. Det bevis, som er nøglen til jeres fremtid i de nærmeste år. Det bevis, som skal lukke ”dørene” op for jer – der hvor I nu vælger at drage hen. Og al statistik viser, at I med en studentereksamen er klædt særdeles godt på til jeres kommende uddannelse.
I har bestået en HHX studentereksamen. En uddannelse som giver jer adgang til næsten alle videregående uddannelser
Jeg vil håbe, vi ser jer igen på et eller andet tidspunkt på skolen ikke bare pga. jeres flotte eksamensresultat, men fordi vi har været glade for at være sammen med jer. I er altid velkomne til at besøge os. Om det er for at købe tarteletter eller bare for at snakke eller se skolen igen, så kom bare på besøg. I er altid velkomne.

At I vil føle, at I har fået noget vigtigt med herfra – ud over eksamensbeviset og den huen. Uanset hvilken vej I nu vil vælge frem i livet, vil jeg håbe, at I fortsat vil vælge at gøre en forskel. At I fortsat vil være kritiske og modige i jeres valg.

Mine opfordringer til jer bliver. En god portion af følgende 4 ting, som jeg mener er vigtige.

  • Selvtillid – tænk/tro på ”jeg kan godt”, I har nu en studentereksamen. Det er godt gået
  • Selvfølelse – være jer selv, kend jer selv. Prøv grænser af, såvel fysiske som intellektuelle
  • Selvværd – I kan noget, vis stolthed og selverkendelse
  • Hold fokus – sæt jer nogle/et mål – og fokuser på at nå det mål

Men uanset hvad I nu finder på efter studentereksamen, er det allervigtigste, at I mestrer livet. At I er tilfredse og glade for jeres liv og kan klare jer selv.
At I kan være jer selv bekendt. At I ikke ”kun” er blevet til noget, men også er blevet til nogen - jer selv!
Med disse ord ønsker jeg jer endnu engang tillykke med jeres studentereksamen.

Må det gå jer rigtig godt!

Se billeder fra HHX dimissionen og studenterugen