27. april 2015

US Science gør klar til afrejse

undefined

US Science er Holstebro Tekniske Gymnasiums internationale retning. Eleverne fordeler sig på studieretningerne Matematik-Bioteknologi og Matematik-Fysik. I løbet af 2.g. skal de læse 2 måneder af deres uddannelse hos Mission College i Californien.

Under opholdet bor de hos amerikanske værtsfamilier, så de kommer hjem med såvel en masse sprogkundskaber og faglighed som et førstehåndskendskab til den amerikanske kultur og levemåde.

Selvom studieopholdet Californien først begynder på den anden side af sommerferien, så er US Science-klassen i fuld gang med forberedelserne. Der skal vælges kommende bofæller, ansøges om student-visa, ordnes forsikringer og meget andet.

I uge 17 havde klassen besøg af John McDonald fra Mission College. Han vil fungere som koordinator for opholdet i USA. Han fik lejlighed til at lære eleverne nærmere at kende og kunne tage hjem med et positivt indtryk.

I ugen blev der også afholdt et informationsmøde for eleverne og deres forældre, hvor alle de praktiske ting i processen frem mod opholdet blev ridset op.

Materialet fra mødet kan hentes her.

Billedet: US Science-klassen 2014-15 besøger Googles hovedkvarter, Googleplex, i Mountain View. Koordinator John McDonald sidder første række, yderst til venstre.

Yderligere information: 
Koordinator, Cand.mag. Paul Muller: tlf. 99 122 368 / pam@ucholstebro.dk