22. december 2014

Valg af ungdomsuddannelse 2015

Skal du snart vælge din ungdomsuddannelse?

Så tænker du sikker på, hvad der vil være den rigtige uddannelse for dig.

  • Åbner uddannelsen for de rigtige videregående uddannelser?
  • Fører den til et godt og spændende job i fremtiden?
  • Vil du være arkitekt eller læge?
  • Vil du arbejde som forsker eller ingeniør?
  • Vil du designe software eller have en dyrelægepraksis?

Spørgsmålene er i høj grad noget, du selv skal svare på. Men vi kan hjælpe dig til at blive en lille smule klogere på de muligheder, som du får, hvis du vælger Holstebro Tekniske Gymnasium og dermed en naturvidenskabelig og teknologisk studentereksamen.

På vores orienteringsmøde onsdag den 14. januar kan du og dine forældre høre meget mere om uddannelsens sammensætning, vores studieretninger og hvilke muligheder, der er for videregående uddannelse med en studenterhue fra htx. Som del af mødet vil vi også fortælle om muligheden for at tage en del af uddannelsen i USA med vores US Science program.

Lørdag den 31. januar er der også en mulighed for at opleve Holstebro Teknisk Gymnasium. Elever og lærere vil som del af Åbent Hus på Uddannelsescenter Holstebro invitere inden for på gymnasiet, hvor du vil kunne opleve hvordan fagene arbejder, se laboratorier og studieområder, og du vil kunne tale med nuværende elever, lærere og studievejledere.

Orienteringsmøde

Onsdag den 14. Januar 2015, kl. 19
Auditoriet på Døesvej 70

Åbent hus

Lørdag den 31. Januar 2015, kl. 10-13
Holstebro Tekniske Gymnasium, Døesvej 70