Linje: Teknologi

Teknologi og Design

Hvis dine interesser går i retning af at udvikle teknologiske produkter eller skabe godt og brugervenligt design, så kan teknologi/design studieretningen være noget for dig. Her kan du komme til at arbejde med at skabe nye, danske møbelklassikere og arkitektur, gøre hverdagslivet lettere med teknologiske løsninger eller gøre noget for miljøet ved at forbedre eksisterende produkter.

Design- og teknologifaget supplerer hinanden, når du gennem teori, værksteds- og laboratoriearbejde bruger idéteknikker, analyserer form og funktion, eksperimenterer, skaber nye innovative produkter og løsninger. I 3.g deltager eleverne på studieretningen i den landsdækkende iværksætterkonkurrence Young Enterprise, hvor du kommer til at lave en rigtig virksomhed med dine egne ideer og produkter.

Hvis dine fremtidsdrømme handler om at blive iværksætter, designer, arkitekt udviklingsingeniør eller lignende jobs, giver studieretningen dig et godt afsæt til både job og videregående uddannelser.

Dine fag på studieretningen - Teknologi og Design

 1. år2. år3. år
Studieretningsfag  Teknologi A  Teknologi A  Teknologi A
   Design B  Design B  Design B
       
 Obligatoriske fag  Dansk A  Dansk A  Dansk A
       Teknikfag A
   Engelsk B  Engelsk B  
     Idehistorie B  Idehistorie B
   Fysik B  Fysik B  
   Matematik B  Matematik B  
   Kemi B  Kemi B  
   Biologi C    
   Kommunikation/IT C    
   Samfundsfag C    
       
 Valgfag    Valgfag  Valgfag
     Valgfag  Valgfag

 

Videreuddannelsesmuligheder

På ug.dk/adgangskortet får du overblik over dine mange muligheder med denne studieretning. Vær opmærksom på, at siden er interaktiv og at du selv skal taste dine valgfag.