Studietur på HTX

Fabelagtig studietur til Island for 2b og 2d

Sorte sandstrande. Kridhvide skumbølger. Kogende springkilder. Truende vulkaner. Tunge vandfald. Azurblå gletsjere. Flakkende nordlys. Kontrasterne er voldsomme. Island rykker ved vores forståelse af naturen og dermed også af os selv.

Som rejsende på Island står man i spændingsfeltet mellem sprogets, kunstens, storbylivets og teknologiens ekstremer. Reykjavik er fuld af kraner, byggepladser, arkitektoniske halvfærdige projekter med en forkærlighed for futurisme, bilisme og et firkantet metallisk 90’er look. Man rejser ikke til Island for dens hovedstad. Man rejser til Island for at opleve en uforglemmelig natur. Naturen perspektiverer lykkeligvis byrummet. Byen mister hurtigt vores interesse. Naturen trækker.

undefined
”Solfærd” er en skulpturel abstraktion over en båd, hvor Árnason priser solen og ikke mindst Island.

Vi er HTX’ere. Vi er naturvidenskabeligt funderede. Konfronteret med naturen indser vi den flig af sandheden, der netop perspektiverer os: Naturen er så voldsom, at den fraskriver sig koblingen til den måde, vi normalt går rundt i vore liv på. Naturen tager patent på os og dekobler kulturen og det liv, vi er så vante med. Dermed bliver studieturen til Island 2021 en oplevelse, der sætter sig fast i kroppen.

Vi har en del tid på egen hånd og her vandrer vi gennem den gamle bydel af Reykjavik til Hallgrimskirkjan, der er placeret på en bakketop lige over for det tekniske gymnasium. Kirkens høje tårn tordner op imod et bagtæppe af azurblå himmel med en naturlig lyssætning af sollys. Lyset understreger solopgangen i øst. Hver dag gentager den selvsamme scene sig og skaber en kontinuitet i et ellers hektisk senmoderne liv. Fra tårnet kan man se hele horisonten rundt ud over byen og havet. Stilen er nygotisk og orglet vidner om en habil akustik. Organisten afholder øvetime, mens vi lader vore iPhones forevige kirkens minimalistiske hvælvinger og siderum.

undefined
Hallgrimskirken i Reykjavik med det ikoniske tårn på 76 meter, opført i 1986.

Vi shopper, spiser croissanter og om aftenen indtager vi ekstravagante retter på https://www.grillmarkadurinn.is/ Hver dag tilbringer vi timer i et stort termisk wellnesscenter med udendørs bassiner med fx saltvand, iskoldt vand og varmt vand. Hvis vi vil inden for, tager vi en tur i dampbad. Overgangen mellem varme og kulde – kontrasten – gør noget godt for kroppen.

undefined
Strokkur geysir i Bláskógabyggó

Vi ser flere drønende vandfald, som bestandigt får os til at forholde os til, hvad det vi sige at overleve i en så barsk virkelighed. Naturen udgør på smukkeste vis turens begyndelse og slutning. Den indleder og afrunder således det ikoniske møde mellem htx og Island. Vi ankommer i skumringen og fornemmer et hastigt mørke dække øen, ligesom vi også afrejser i mørke. Der er kun lyst mellem 10-17 i november og i de få timer, må vi bruge tiden fornuftigt. Og konnotationerne til Søren Ulrik Thomsens digt er tydelige: ”En gang om dagen er ensomheden så stor, at man intet kan stille op med den. En gang er lykken. Indimellem må man så se at få ordnet sine ting”.

undefined
Vandfaldet Rangárbing eystra

På islandske heste ridder vi ud på vulkanmarker dækket med urter i mange farver. Hestene stopper og græsser. Flere får lov at prøve galop. Vores gruppe foretrækker trav. Naturen opleves bedst fra en hesteryg. Tempoet og udsynet er gedigent.

undefined
Ridetur på vulkankrater på ryggen af islandske heste

undefined
Reynisfjara strand – smuk, men livsfarlig. En kinesisk kvinde mistede livet, da htx lige havde besøgt stranden.

Man skal være 21 for at kunne købe alkohol. De obligatoriske pubcrawl tours erstattes af hygge i fællesområdet, i køkkenet, i boghandlen og på Naturhistorisk museum. Her formidles naturen på en suveræn vis og som underviser bliver man bare mere glad over, at eleverne på egen hånd opsøger viden om naturen.

undefined
Den blå lagune.

En del af studieturen er valgfri. Man kan besøge den berømte Blå Lagune. Man fortolker et land ud fra omgivelsernes vidnesbyrd i særdeleshed i de langstrakte busture, hvor snakken går lystigt.

Flere sidder med headset og stener, mens andre holder en samtale kørende, hvor man underholdes af de komiske og af og til begavede dialoger undervejs.

Tiden i bussen bruges til at reflektere alle de oplevelser, der bliver fordøjet i opbruddene. Kort efter ankommer man til et nyt sted. Et nyt udgangspunkt, en ny begyndelse for kort efter at bryde op. Som Islands vulkanen, der sætter verden i bevægelse, og får den til at begynde på ny. Vulkanen simulerer sårbarbed, hvis den læses antoprocentrisk. Det er en sitrende jord, en slags trods overfor kontinuitet.

Vi fotograferer en så voldsom natur. Det geografiske tyngdepunkt forskydes i enkelt frame. Bølgernes brusen understreger tabet af byens larm og naturen skriger på at blive oplevet. Vi står med et ben på hver sin tektoniske plade. En imaginær linje, som følger Islands midterste breddekreds deler landet i en nordlig og sydlig halvkugle og denne deling har haft en kulturel betydning. Delingen installeres i sindet på os. Noget af os bliver på Island. Vi får det ikke med hjem. Det er en del af vor sjæl, der nu er bosat på øen i Nordatlanten.