Talentfulde elever

Talentudvikling på htx

Udfordringer til talentfulde elever

Holstebro Tekniske Gymnasium engagerer sig i en række initiativer til talentudvikling for de dygtigste elever. Elever deltager både i store danske og internationale fagolympiader så som DM i Teknologi og Erhvervscase, Georg Mohr , filosofiolympiaden og fysikolympiaden.

Subuniversity

I samarbejde med Århus Universitet udvælges hvert år en række særligt dygtige elever fra 2g. Eleverne får tilknyttet en personlig mentor fra universitetet og inviteres til at følge specielt tilrettelagte forløb inden for naturvidenskab på Århus Universitet. Projektet kaldes Subuniversity.

Danish Entrepreneurship Awards

Studieretningen for Teknologi og Design deltager som en integreret del af undervisningen i den landsdækkende konkurrence Danish Entrepreneurship Awards, hvor eleverne opfinder og designer nytænkende produkter. For at markedsføre produkterne opretter eleverne små virksomheder med markedsførings- og forretningsplaner. I slutningen af projekterne dyster eleverne mod elever fra andre skoler landet over på en stor messe for alle deltagere.

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet er et toårigt program, hvor talentfulde 1.g elever fra områdets gymnasier får mulighed for at deltage i forelæsninger på universitetsniveau, faglige workshops, seminarer og foredrag, samt en akademisk summer-camp.

Målgruppen er fagligt stærke elever, som vil have flere og sværere faglige udfordringer. Elever, der er videbegærlige inden for en række fag. Elever som har lyst til at bruge deres fritid på at blive fagligt dygtigere.

Akademiet har bl.a. fokus på naturvidenskab og innovation, men har også et bredt sigte. Hver år inden jul vil der være mulighed for at ansøge om at komme med. Holstebro Tekniske Gymnasium finansierer deltagelsen.

Læs mere på midt.ungetalenter.dk

IDA Engineering Club

I samarbejde med Ingeniørforeningen har htx etableret en IDA Engineering Club. Formålet med samarbejdet er at øge andelen af elever, der ønsker at læse videre på de tekniske eller naturvidenskabelige uddannelser.

Klubben udbyder mange forskellige ting, så som sociale aktiviteter på htx, spændende foredrag og besøg på uddannelser og virksomheder. Derudover stiller Ingeniørforeningen sit ambassadørkorps til rådighed for undervisningen. Korpset består af en lang række faglige eksperter med tilknytning til erhvervslivet inden for naturvidenskabelige og tekniske områder.

Læs mere på ida.dk/engineering-club