Optagelse på HHX eller HTX

Hvordan bliver jeg optaget?

Er du elev i 9. eller 10. klasse, skal du senest den 1. marts søge om optagelse.

HUSK - fra 2019 er der nye krav for optagelse på en gymnasial uddannelse! - læs mere her

Tilmeld på optagelse.dk

Du logger på med dit UNI-login. Er du gået ud af skolen, logger du ind med NemID. Valg af studieretninger skal du først foretage efter du er startet på gymnasiet.

Optagelsesprøve

Hvert år er der elever, der ikke umiddelbart får lov at søge direkte ind på enten HHX eller HTX fordi de ikke opfylder alle adgangskrav fx:

  • er erklæret ikke-uddannelsesparat til HHX eller HTX
  • har ikke aflagt prøve i 9. eller 10. klasse
  • har ikke haft tysk eller fransk i fem år i grundskolen
  • har ikke bestået folkeskolens afgangseksamen
  • har søgt om optagelse efter tilmeldingsfristen
  • har haft et sabbatår efter grundskolen

Det betyder dog ikke, at man afvises pr. automatik, men at der er mulighed for at komme til en optagelsesprøve og efterfølgende optagelsessamtale. Man skal til optagelsesprøve, hvis man er indstillet til det i uddannelsesplanen.

Er du indkaldt til optagelsesprøve?